3. februar

En personlig Gud

Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud . . . talt til os gennem sin søn, . . . Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje. - Hebr. 1,1-3

Gud er en Ånd; dog er han personligt væsen; for så har Han åbenbaret sig selv.

Som et personligt væsen, har Gud åbenbaret sig Selv i Sin Søn. Udstrålingen fra Faderens herlighed, "og det udtrykte billede i hans person," Jesus, som personlig Frelser, kom til verden. Som personlig Frelser steg Han op til det høje. Som en personlig Frelser går han i forbøn i de himmelske sale.

Jeg så en trone, og på den sad Faderen og Sønnen. Jeg havde blikket fast rettet på Jesu ansigtsudtryk og beundrede Hans smukke person. Faderens person kunne jeg ikke se, for en sky af herlighedslys dækkede Ham. Jeg spurgte Jesus om Hans Far havde samme skikkelse som Han? Han sagde at det havde Han, men jeg kunne ikke se den, for han sagde: "Hvis du kommer til at se herligheden fra Hans person, vil du holde op med at eksistere."

Der er mange som bekender at tro skrifterne som har den teori at Gud er et væsen der gennemtrænger al natur; men uanset hvor pænt denne teori tager sig ud, er den det farligste bedrag. . . . Hvis Gud er et væsen der gennemtrænger alt i naturen, så vil han bo i alle mennesker; og for at opnå hellighed, skal mennesket kun udvikle de kræfter som er inde i det. Disse teorier (panteisme, o.l.), som kommer af deres logiske konklusion, . . . fratager behovet for forsoning og gør mennesket til sin egen frelser. . . Dem som antager disse teorier er i stor fare for at komme til at se Bibelen som fiktion. . .

Åbenbaringen af sig selv, at Gud er viderebragt i Sit ord, skal være vort studium. Andet skal vi ikke bore i. . . . Ingen skal give sig til at spekulere over den Natur han har skabt. Her er tavshed veltalende. Den Alvidende Gud er uden for diskussion.

 

Andagtsstykket er fra bogen "Troen jeg lever af" af Ellen G White