24. maj

Forandres ved beskuelse

Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. - 2. Kor. 3,18

Idet tankerne dvæler over Kristus, formes karakteren efter den guddommelige lighed. Tankerne er gennemstrømmet med en sans for Hans godhed, Hans kærlighed. Vi betragter Hans karakter, og derved er Han i alle vore tanker. Hans kærlighed omgiver os. Hvis vi blot et øjeblik stirrer på solen, når den er på sit højeste, vil solens billede vise sig i alt hvad vi ser, når vi vender vore øjne bort. Sådan er det når vi beskuer Jesus; alt vi ser genspejler Hans billede, Retfærdighedens Sol. Vi kan ikke se noget andet, eller taler heller ikke om andet. Hans billede er indprentet på sjælens øje, og påvirker enhver position i vort dagligliv, blødgører og underlægger hele vor natur. Ved beskuelse, er vi tilpasset den guddommelige lignelse, endog Kristi lighed. For alle som vi omgås afspejler vi Hans retfærdigheds klare og muntre stråler. Vi er blevet forvandlet i karakter; for hjerte, sjæl og sind er belyst af genskinnet fra Ham som elskede os, og gav Sig selv for os. . . .

Jesus Kristus er alt for os – den første, den sidste, den bedste i alt. Jesus Kristus, Hans Ånd, Hans karakter, farver alt; det er klædningen og vævningen, og hele sammensætningen i det hele taget. Kristi ord er ånd og liv. Således kan vi ikke samle vore tanker om selvet; det er ikke længe os der lever, men Kristus der lever i os, og Han er herlighedens håb. Selvet er dødt, men Kristus er en levende Frelser.

Hvis vi holder vore tanker forankret på Kristus, vil ”han komme til os som regnskyl, som forårsregn, der væder jorden.” Hos. 6,3. Som Retfærdighedens Sol, vil han hæve sine helbredende vinger over os. Mal. 4,2. Vi skal vokse som liljen. Vi skal ”live op som kornet, og vokse som vinen.” Hos. 14,5.7. Ved at hele tiden stole på Kristus som vor personlige Frelser, skal vi vokse op til Ham, hos alle ting som er vort hoved.

 

Andagtsstykket er fra bogen "Troen jeg lever af" af Ellen G White