5. juni

Et godgørende liv.

Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: Det er saligere at give end at få. - Apg 20,35

Vi bør betragte os selv som forvaltere af Herrens ejendomme og Gud som den egentlige ejer, for hvem vi skal afgive Hans ejendom, når han afkræver den. . . .

Dagligt bør Guds forvaltere gøre gode gerninger og give frivillige gaver til Gud efter deres vilje.

Dødsboet er en elendig erstatning for den levende godgørenhed.

Ophobede rigdomme er ikke blot nyttesløse, de er en forbandelse. I dette liv er det en snare for sjælen, at bortlede opmærksomheden fra de himmelske rigdomme. På Guds store dag vil de ubrugte talenter og ubenyttede anledninger være vidner og fordømme indehaveren af disse. . . . Han som indser at hans penge er et talent fra Gud vil bruge dem økonomisk, og vil føle at det er en pligt at spare på det som han må give.

Det er helt tåbeligt at udsætte forberedelsen af det fremtidige liv før den allersidste stund i det nuværende liv. Det er også en stor fejltagelse at udsætte svaret på Guds krav om gavmildhed for Hans sag, før du kommer dertil hvor du skal flytte din forvaltning til andre. Dem som du betror dine midler til, kan ikke gøre så godt med dem, som du kunne have gjort. Hvordan vover rige mennesker at løbe så stor en risiko?! Dem som venter til døden før de disponerer over deres ejendomme, overgiver det snarere til døden end til Gud. Ved dette, handler de direkte imod Guds plan, som er anført tydeligt i Hans Ord. Hvis de ville gøre godt, må de gribe de nuværende gyldne øjeblikke og arbejde af al deres kraft, som om de vil miste den bedste anledning. . . .

Vi må alle være rige i gode gerninger i dette liv, hvis vi vil sikre os det fremtidige, evige liv. Når dommen skal stå og bøgerne åbnes, vil ethvert menneske belønnes efter hans gerninger.

 

Andagtsstykket er fra bogen "Troen jeg lever af" af Ellen G White