1. december

Det stod slemt til på Noas dage

Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage. - Luk. 17,26.

Fra tidsalder til tidsalder blev de advarsler Gud sendte verden ved sine tjenere modtaget med . . . vantro eller ingen tro. Når syndigheden før syndfloden bevægede ham til at lade en flodbølge af vand flyde over jorden, gjorde han sine hensigter først kendt for dem, så de havde anledning til at vende sig fra deres onde veje. I et hundredeogtyve år lød advarslen om omvendelse i deres ører, så Guds vrede ikke viser sig i deres undergang. Men budskabet virkede tåbeligt for dem, og de troede det ikke. . . .

Dem som spotter peger hen på de naturlige ting - på en uforanderlige tidsfølge, på blå skyer der aldrig har udgydt regn, på grønne marker der er opfrisket af nattens dug - og de råber: "Taler han ikke i lignelser?" Under foragt erklærede de at retfærdighedens forkynder er en vild entusiast; og de fortsatte med større iver med deres fornøjelser, mere opsat på deres onde veje, end nogen sinde før. Men deres vantro forhindrede ikke den foreskrevne begivenhed. . . .

Kristus erklærer at der vil være en lignende vantro omkring hans genkomst. Ligesom folkene på Noas dage "ikke vidste noget før vandfloden kom, og tog dem alle bort; således," lyder vor frelsers ord, "skal også Menneskesønnen komme være." Matt. 24,39.

Højtideligt kommer vor Herres advarende ord gennem tidsaldrene fra Oliebjerget: "Tag agt på jer selv, så at jeres hjerter ikke overbebyrdes på noget tidspunkt med frådseri og drukkenskab og bekymringer over dette liv, så den dag kommer bag på jer," "Våg derfor, og bed altid, så I må regnes værdige til at undgå disse ting. . . . ."

 

Andagtsstykket er fra bogen "Troen jeg lever af" af Ellen G White