9. april
Tanke forøger sin kraft ved bestandig anstrengelserVismand er større end kæmpe, kyndig mand mer end kraftkarl. - Ordsp.24,5 Bestræb dig af alle kræfter for at gøre en indsats. Tag de bedste motiver til hjælp! Du skal lære! Forsøg at nå til bunds i alt, hvad du beskæftiger dig med. Sæt dig aldrig et ringere mål end at blive godt kvalificeret til det, som optager dig. Giv ikke dig selv lov til at få den vane at blive overfladisk og forsømmelig med dine pligter og studier; thi dine vaner vil blive stærkere, og du vil ikke blive i stand til at yde noget bedre. Forstanden lærer naturligvis at lade sig tilfredsstille med det, som kun kræver ringe omtanke og arbejde, og at slå sig til tåls med noget godtkøbs og tarveligt. Mænd og kvinder, der findes dybder af kundskab, som I aldrig har loddet, og I er tilfredse med og stolte af jeres overfladiske dygtighed. H vis I vidste langt mere, end I nu ved, så ville I blive overbevist om, at I ved meget lidt.Gud kræver et energisk og alvorligt åndeligt arbejde af jer, og efter enhver afgjort anstrengelse vil jeres evner vokse. Så vil jeres arbejde altid blive en glæde, fordi I vil vide, at I gør fremskridt. I kan enten vænne jer til et langsomt, usikkert og ubeslutsomt tempo, i den grad at jeres indsats i livet ikke bliver halvdelen af, hvad den kunne blive; eller I kan med blikket rettet mod Gud og sjælen styrket gennem bøn overvinde en uværdig langsomhed og et ubehag ved arbejdet og opøve jeres forstand til at tænke hurtigt og til at anstrenge sig efter bedste evne i det rette øjeblik. Gud har givet menneskets forstand en stor magt, magten til at vise, at Skaberen har skænket mennesket dygtighed til at udrette et stort arbejde imod al retfærdigheds fjende og magt til at vise, at der kan vindes sejr i striden mod det onde. Til dem, som opfylder Guds hensigt med dem, vil der lyde disse ord: »Vel, du gode og tro tjener; du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget.« |
Andagtsstykket er fra bogen "Guds sønner og døtre" af Ellen G White |