At jeg må kende ham kapitel 108. Fra side 108. Fra side 112 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(108) Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen. - Es.45,22. ret (108) Mange udfører et møjsommeligt arbejde for at vandre på helliggørelsens snævre vej. For mange synes denne velsignede vejs fred og hvile ikke at være nærmere i dag end for år tilbage. De ser langt bort efter det, der er nær; de gør det indviklet, som Jesus gjorde meget enkelt. Han er "vejen og sandheden og livet" (Joh 14,6). Frelsens plan er tydeligt åbenbaret i Guds ord, men der er blevet søgt for meget efter verdens visdom og for lidt efter Kristi retfærdighed. Og sjæle, der kunne have hvilet i Jesu kærlighed, har tvivlet og bekymret sig om mange ting. ret (108) Vi er sårede, besmittede med synd. Hvad skal vi gøre for at blive helbredt for dens spedalskhed? ..... Da Herren i ørkenen tillod giftige slanger at bide de oprørske israelitter, fik Moses befaling om at løfte kobberslangen op og byde de sårede at se på den og leve. Men mange så ikke nogen hjælp fra himmelen i den..... ret (108) ..... Hvis du er dig dine mangler bevidst, så brug ikke alle dine evner på at drage dem frem i lyset og sørge over dem, men se og lev. Jesus er vor eneste frelser, og selv om millioner, som trænger til helbredelse, forkaster hans tilbudte nåde, vil ikke en eneste af dem, der tror på hans fortjenester, blive overladt til ødelæggelse. ret (108) ..... Satan hvisker, at du er hjælpeløs og ikke kan hjælpe dig selv. Det er sandt; du er hjælpeløs. Men løft Jesus op foran ham: "Jeg har en frelser, jeg stoler på ham, og han vil aldrig tillade, at jeg bliver gjort til skamme. I hans navn triumferer jeg. Han er min retfærdighed og min glædes krone." ..... Du synes måske, at du er syndig og fortabt, men netop derfor behøver du en frelser. Hvis du har synder, der skal bekendes, så opsæt det ikke. Øjeblikkene er dyrebare..... De, der hungrer og tørster efter retfærdighed, vil blive mættet, for Jesus har lovet det. Dyrebare frelser! Han står med åbne arme parat til at modtage os, og hans kærligheds varme hjerte venter på at velsigne os." ret |