At jeg må kende ham kapitel 109. Fra side 109.     Fra side 113 i den engelske udgave.ren side   tilbage

17. april - Bekendelse er ikke nok

(109)  Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. - Matt.7,21. ret

(109)  En religiøs bekendelse har ingen værdi, medmindre gode gerninger vidner om dens oprigtighed og realitet..... De, der har en høj bekendelse, men ikke bærer gudfrygtighedens frugter, har ikke bolig i det sande vintræ, for "af deres frugter skal I kende dem". De er døde grene..... ret

(109)   Omvendelse er blevet en indviklet proces for mange på grund af de forvirrende teorier om, hvad religion er. At komme til Kristus betyder noget mere end at tilhøre kirken. Der er mange, hvis navne er indskrevet i menighedsprotokollen, men som ikke er skrevet i livets bog. At komme til Kristus kræver ikke nogen svær sjælelig anstrengelse og lidelse. Det er simpelt hen at antage betingelserne for frelse, således som Gud har klarlagt dem i sit ord. ret

(109)   Gud ønsker, at vi skal tjene ham med et villigt hjerte. Han har skænket os evnen til at ræsonnere, han har givet os evner og talenter, midler og indflydelse til brug for menneskehedens bedste, for at vi kan åbenbare hans ånd for verden. Kostbare anledninger og privilegier er inden for vor rækkevidde, og hvis vi forsømmer at udnytte dem, stjæler vi fra andre, bedrager vor egen sjæl og vanærer vor skaber. Vi nærer ikke noget ønske om at møde de tilsidesatte anledninger og forsømte privilegier på dommens dag. Vore evige interesser i fremtiden afhænger af, at vi med flid udfører vor pligt og arbejder på at udvikle de talenter, som Gud har betroet os til sjæles frelse. ret

(109)  Sand religion bygger på Guds lovs principper, kærlighed til Gud og kærlighed til mennesket. De, der vil blive anerkendt af Himmelen, har benyttet deres talenter til Guds ære og menneskehedens bedste. De er blevet Guds medarbejdere og vil modtage Mesterens anerkendelse, når han kommer i himmelens skyer. Religion er mere end en bekendelse, noget dybere end en flygtig følelse. Det er at gøre Guds vilje." ret

næste kapitel