27. april - Et himmelsk fællesskab

(119)  Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. - 1.Pet.5,6. ret

(119)  Hele Himmelen indgår forbund med dem, der kommer til Kristus for at få evigt liv, idet de overgiver sig til ham, Gud kræver af sine tjenere, at de skal stå under prins Immanuels blodbestænkte banner og i hans kraft stræbe efter at bevare sandhedens principper rene og ufordærvede. De må aldrig vige bort fra selvfornægtelsens og ydmyghedens sti, ad hvilken enhver sand,kristen må vandre. Mens de således samarbejder med Gud, dannes Kristus, "herlighedens håb" (Kol 1,27), i deres indre. Iklædt hans sagtmodighed og ydmyghed finder de deres største glæde i at udføre hans gerning. Jordisk stræben erstattes af ønsket om at tjene Mesteren. ret

(119)  Thi Herren er ophøjet, ser til den ringe; han kender den stolte i frastand. Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud (Sl 138,6; 51,19). De, der åbenbarer Kristi sagtmodige og ydmyge ånd, betragtes med ømhed af Gud. Intet undgår hans opmærksomhed. Han lægger mærke til deres selvfornægtelse, deres bestræbelse på at løfte Kristus op for verden. Skønt verden måske ser på disse ydmyge arbejdere med foragt, har de stor værdi i Guds øjne. Ikke blot de vise, de store og de godgørende vil få adgang til de himmelske sale ikke blot den travle arbejder, der er fuld af utrættelig iver og energi. Nej, den rene af hjertet, på hvis læber der ikke er fundet svig; den fattige i ånden, som drives af Kristi ånd; de, der stifter fred og hvis højeste mål er at gøre Guds vilje deres løn skal være stor i Himmelen. De er Guds juveler og vil være blandt den skare, om hvilken Johannes skriver: Og jeg hørte som et kor af en stor skare; ..... de sagde: Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme (Åb 19,6). De har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem (Åb 7,15). Al stolthed over lærdom og al afhængighed af videnskabelig kundskab, som du lader komme mellem din sjæl og Bibelens ord, vil visselig lukke dit hjertes dør for den sagtmodige og ydmyge Jesus og hans enkle religion.†&.

Det er den ydmyge af hjertet, der modtager den vejledning fra Himmelen, som er mere værd end alverdens hovmodige visdom..... Han (den angrende synder) ..... bliver åndeligt indstillet og kan fatte de åndelige sandheder. Guds visdom oplyser hans sind, og han læser vidunderlige sandheder i Guds lov. Denne frelse, som tilbyder overtræderen tilgivelse, skænker ham den retfærdighed, som kan stå for den Almægtiges ransagende øje, den retfærdighed, som sejrer over Guds og menneskets mægtigste fjende og skænker modtageren evigt liv og glæde..... Det er frelsens fuldkommenhed, som gør den så ufattelig stor. Intet menneske kan ved hjælp af verdslig visdom måle eller forstå den. Den kan granskes med grundighed og målbevidsthed, men sindet fortaber sig og må give op over for dens ophavsmands ufattelige majestæt. Men den sjæl, som i samfund med Gud dvæler ved hans uendelige rigdomme, ophøjes og kan bedre fatte dybden og højden og herligheden i frelsens plan..... Hans evner udvikles og styrkes til at fatte og med forøget dygtighed og visdom udføre Guds krav. Det sind, der fuldt og helt er overgivet til Gud, udvikler sig under Helligåndens ledelse normalt og harmonisk. Den svage, ustadige karakter forvandles ved Guds kraft til en stærk og stabil karakter. Stadig gudsfrygt og fromhed skaber så nært et fællesskab mellem Jesus og hans discipel, at den kristne kommer til at ligne ham i sind og karakter. Efter at den ydmyge Kristi efterfølger har haft samfund med Guds Søn, er han blevet et menneske med sunde principper, en klar forståelse og sund dømmekraft. Han har forbindelse med Gud, kilden til lys og forstand. ret

(119)  Den sande kristne forstår, at et grænseløst offer er blevet bragt for ham, og at hans liv har uvurderlig værdi på grund af Jesu blod, hans forbøn og hans retfærdighed. Men mens han forstår Guds børns ophøjede privilegier, er hans sjæl fuld af ydmyghed. De, der vandrer i Golgatas skygge, lader ikke hovmodige ord om deres hellighed gå over deres læber. De føler, at det var deres synd, der var årsag til den smerte, som knuste Guds Søns hjerte..... De, der lever nærmest Jesus, føler deres egen uværdighed dybest, og deres eneste håb ligger i den korsfæstede og opstandne frelsers fortjenester. Ligesom Moses har de set den hellighedens forfærdelige majestæt, og de ser deres egen utilstrækkelighed i modsætning til Jesu renhed og ophøjede skønhed. ret

(119)  Er der ikke grund til at være ydmyg? Er der ikke grund til at føle sig afhængig af Kristus hver dag og time? Har vi ikke vandret på de veje, som vi selv har valgt, og vi ikke fundet disse dårlige? Vi har fundet og kommet tilkort i at forherlige Gud, og for at frelse menneslene måtte Jesus gøre et uendeligt offer. Intet minder end Guds elskede søns liv var tilstrækkeligt til at forsone den store syndeskyld, vi havde pådraget os ved overtræde Guds lov. Han tog vor natur på sig og blev synd for os, for at vi kunne få tilgivelse for "de synder, som forhen var begået" (Rom 3,25) og ved hjælp af hans guddommelige styrke og nåde opfylde lovens retfærdige krav. Enhver, som indtager det standpunkt, at det ikke spiller nogen rolle, om vi holder Guds bud eller ej, kender ikke Kristus. Jesus siger: "Jeg har holdt min faders befalinger og bliver i hans kærelighed," (Joh 15,10) og de, der følger Jesus, vil høre, som han har gjort. ….

Satan vil søge at forlede dig til at slå ind på syndens stier, idet han lover, at et eller andet vidunderligt gode vil blive resultatet af at overtræde Guds lov, men han er en bedrager. Han vil blot ødelægge dig..... Kristus kom for at bryde den ondes herredømme..... Mennesket var blevet så svækket af overtrædelse, at det ikke besad tilstrækkelig moralsk kraft til at vende sig bort fra Satans tjeneste til den,eneste sande Guds tjeneste; men Jesus, Livets Fyrste, til hvem er givet "al magt i Himmel og på jord" vil skænke enhver sjæl, som higer efter frelse, tilstrækkelig styrke til at overvinde al retfærdigheds fjende." ret

næste kapitel