1. maj - "En forvendt og vanartet slægt"

(123)  Saligt det folk, der er således stedt, saligt det folk, hvis Gud er Herren! - Sl.144,15. ret

(123)  Jeg vil takke Herren min Gud for den store godhed, barmhjertighed og kærlighed, han har udvist imod menneskeslægten. Det er blevet indprentet mig, at vi skal bestræbe os på at være glade; og med hvilket formål? Det åbenbarer for verden den fred og trøst, det er vort privilegium at eje. Vi ærer ikke Frelseren ved at omgive os med tungsind. Mange gør dette..... ret

(123)   "Lyt til, I Himle, lad mig tale, jorden høre mine ord! Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs. Thi Herrens navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig,og sanddru er han. Skændselsmennesker sveg ham, en forvendt og vanartet slægt." 5Mos 32,1-5. ret

(123)   "En forvendt og,vanartet slægt." De har ikke Guds sønners og døtres karakter; i ånd" i ord, i handlinger har de intet tilfælles med dem, der elsker Gud og holder hans befalinger. "Er det sådan, I lønner Herren? Du tåbelige, uvisse folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og dannede dig? ..... Men Herrens del blev Jakob, Israel hans tilmålte lod. Han fandt det i ørkenlandet, i ødemarken, blandt ørkenens hyl. han værnede det,med vågent øje og vogtede det som sin øjesten." Vers. 6.9-10. ret

(123)  Guds ømhed mod sit folk, hans uophørlige omhu for dem, de uendelig vise metoder, han har anvendt for at lede dem til sig, kræver, at vor taknemmelighed udtrykkes ved, at vi med den dybeste alvor bestemmer os til at tjene ham med et.ydmygt sind og en sønderknust sjæl. Herren er nådig, og han ønsker, at hans folk skal vidne om hans godhed ved at give Gud takken med et glad sind. Alle, der forstår at værdsætte Guds godhed, vil være lykkelige." ret

næste kapitel