At jeg må kende ham kapitel 132. Fra side 132.     Fra side 136 i den engelske udgave.ren side   tilbage

10. maj - Den dyrebare Kristus

(132)  Hans gane er sødme, han er idel ynde. - Højs.5,16. ret

(132)  Vi bør lade Kristi ynde få indpas i vort kristenliv. Retfærdighedens Sols stråler må skinne i vore hjerter, så vi kan være glade og frimodige og have en stærk og velsignelsesrig indflydelse på alle omkring os. Sandheden om Jesus Kristus bringer ikke triste og bedrøvelige tanker..... Vi må se på Jesus og ikke på livets ubehageligheder. Vi må elske ham mere, opnå mere af hans tiltrækkende milde og smukke karakter og ophøre med at se på andres fejltrin. Vi må huske, at vore egne veje ikke er uden fejl. Vi begår fejltagelser atter og atter..... Kun Jesus er fuldkommen. Tænk på ham og få dine tanker ledet bort fra dig selv og fra alt ubehageligt, for hvis vi betragter vore fejl, svækkes vor tro. Gud og hans løfter tabes af syne..... ret

(132)  Å, hvilken dyb og rig erfaring vi kunne få, hvis vi koncentrerede alle de evner, Gud har givet os, om at søge kundskab og åndelig styrke fra Gud! ..... Hvor ved vi i virkeligheden lidt om det liflige samfund med Gud. Og hvor ved vi lidt om det fremtidige livs mysterier. Vi kan få meget mere at vide, end vi ved nu, hvis vi sætter alle vore kræfter ind på at forstå Kristi karakter. MS 24/92>

Der er højder, vi må nå, der er dybe erfaringer, vi må igennem, hvis vi skal være verdens lys..... Du må udvikle dit sind, så du kan fatte de velsignede løfters himmelske skønhed. Tro blot på Jesus og lær hos den største lærer, verden nogen sinde har kendt, og hans nåde vil virke mægtigt på det menneskelige intellekt og hjerte. Hans lære vil give klarhed i sindet. Den vil give tankerne noget at arbejde med. Sjælens hunger vil blive stillet. Hjertet vil blive ydmygt og fyldt med en brændende kærlighed, som hverken modgang, fortvivlelse, trængsel eller prøvelse kan slukke. Gud vil for det indre øje åbenbare sin rigdom og fylde. Så lad os elske og arbejde. Jeg viser jer hen til Kristus, som er Klippen." ret

næste kapitel