14. maj - Værdighed uden stolthed

(136)  Så længe jeg drager ånde og har Guds Ånde i næsen, skal mine læber ej tale uret, min tunge ej fare med svig! .... Jeg hævder min ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine dage piner mit sind. - Job 27,3-6. ret

(136)  Vi må bevare den strengeste renhed i tanke, ord og handling. Lad os huske, at lyset fra Guds åsyn finder vore hemmelige synder. Satan vækker forkerte tanker og følelser, selv hos de bedste, men hvis de ikke næres, hvis de tilbagevises som usømmelige, bliver sjælen ikke besmittet af synd, og andre mennesker vil ikke tage skade af deres indflydelse. A, måtte vi blive en duft af liv til liv for vore medmennesker! ret

(136)  Der er et stort behov for en dybere forståelse af Guds hellige sandhed, Hvis alle forstod budskabets alvor og betydning, ville mange synder, som nu begås i letsindighed, forsvinde iblandt os. Sker det ikke alt for ofte, at almindelige tanker og samtale bringes sammen med sandhedens hellige emner? Når det sker, sænkes standarden. Dit eksempel leder andre til at betragte sandheden på en letsindig måde, og det er en af de største synder i Guds øjne. ret

(136)  Det er enhvers privilegium at leve således, at Gud kan godkende og velsigne ham. Hver time må du have samfund med Himmelen. Det er ikke din himmelske Faders vilje, at du stadig skal leve i fordømmelse og mørke. Det behager ikke Gud, at du stiller dig selv i mørket. Du bør opelske selvrespekt ved at leve således, at du har fred med din egen samvittighed, med mennesker og engle.

Det er ikke vidnesbyrd om sand ydmyghed, at du går med bøjet hoved og hjertet fuldt af tanker om din egen person. Det er dit privilegium at gå til Jesus og blive renset og stå foran loven uden skam og samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom 8,1. Selv om vi ikke bør tro mere end tilbørligt om os selv, fordømmer Guds ord ikke rimelig selvrespekt, Som Guds sønner og døtre bør vi have en værdig karakter, hvor stolthed og selvhævdelse er bandlyst." ret

næste kapitel