At jeg må kende ham kapitel 14. Fra side 14.     Fra side 20 i den engelske udgave.ren side   tilbage

14. januar - Isak, et forbillede på Kristus

(14)  I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve; ja, sin enbårne var han rede til at ofre, skønt han havde fået forjættelserne, Hebr.11,18. og der var sagt til ham: »Gennem Isak skal en slægt få navn efter dig;« - Hebr.11,17.18. ret

(14)  Gud havde besluttet, at ofringen af Isak skulle være et forbillede på hans Søns offer. Isak var et forbillede på Guds Søn, der blev givet som et offer for verdens synd. Gud ønskede at anskueliggøre frelsens evangelium for Abraham ..... Gennem en personlig erfaring fik han forståelsen af, hvor stor den evige Guds selvopofrelse var, da han gav sin Søn for at frelse menneskene fra undergang. ret

(14)  For Abraham kunne ingen åndelig tortur sidestilles med det, som han udholdt ved at adlyde befalingen om at ofre sin søn ..... Med et hjerte, der er ved at briste, og med rystende hænder tager han ilden, medens Isak spørger: "Her er ilden og brændet, men hvor er dyret til brændofferet?" 1Mos 22,7. Men åh, Abraham kan ikke fortælle ham det nu! Fader og søn bygger alteret, og det frygtelige øjeblik kommer, da Abraham skal fortælle Isak det, som har pint hans sjæl på hele den lange rejse: at Isak skal være offeret ..... Sønnen indvilliger i offeret, fordi han tror på sin faders retskaffenhed. Men da alt er rede, da faderens tro og sønnens underkastelse er prøvet til fulde, holder Guds engel Abrahams udrakte hånd tilbage og forkynder, at det er nok. "Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din søn, din eneste, for mig!" 1.Mos 22,12. ret

(14)  Vor himmelske Fader overlod sin elskede Søn til korsfæstelsens kvaler. Legioner af engle var vidne til Guds Søns ydmygelse og sjæleangst, men fik ikke lov til at gribe ind, som da det gjaldt Isak. Der hørtes ingen stemme, som kunne hindre offeret. Guds kære Søn, verdens forløser, blev hånet, spottet, foragtet og pint, indtil han bøjede sit hoved i døden. Hvilket større bevis kan den evige Gud give os på sin guddommelige kærlighed og medlidenhed? "Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle. hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?" Rom 8,32. ret

næste kapitel