At jeg må kende ham kapitel 143. Fra side 143.     Fra side 147 i den engelske udgave.ren side   tilbage

21. maj - På forberedelsesdagen

(143)  Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! - 2.Mos.20,8. ret

(143)  Fredag den 21. februar 1896.I dag er det forberedelsesdag. Vi bør være færdige til at møde sabbatten og have afsluttet arbejdet på rette måde. så det ikke strækker sig ind over sabbattens hellige timer. Vi må om morgenen begynde at se vort tøj efter, hvis vi har forsømt det gennem ugen, så det kan være pænt og ordentligt og parat til at bruge på det sted, I vor Guds folk samles for at tilbede ham..... Begynd så vidt muligt ikke på et nyt arbejde, men gør alt det færdigt, der er påbegyndt og halvfærdigt. Forbered alt i husholdningen, så du ikke behøver at bekymre dig om det, og bered dit sind til at hvile og meditere på himmelske ting. ret

(143)  Vi må tænke meget mere på den uge, der er gået. Gennemgå den og undersøg, om du som en gren på det levende vintræ kan taget næring fra stammen, så du kan bære megen frugt til Guds ære. Hvis der har været en feberagtig ophidselse, hvis der er blevet talt hastige ord, hvis lidenskaben er løbet af med dig, er det Satan, der har været på spil. Rens dit hjerte ved at bekende, Få det hele gjort op før sabbatten. Undersøg jeres hjerte, om I er i troen. Vi må stedse vogte vore sjæle, så at vi ikke samtidig med, at vi aflægger vor bekendelse, er som figentræet, der har et prægtigt løvhang, men ingen frugter. Kristus længes efter at se og modtage frugter. Bekendelse uden frugter er lige så værdiløs for Kristus som det frugtbare figentræ, han forbandede..... ret

(143)  En ydmyg afhængighed af Gud, en tro, der tager ham på hans ord og stoler på ham altid og under alle omstændigheder, er at bære Kristi åg. Den kristne bringer alle sine lidenskaber under Guds kontrol. Hvis tankerne er taget til fange hos Jesus Kristus; vokser karakteren i sundhed, skønhed og nåde." ret

næste kapitel