At jeg må kende ham kapitel 144. Fra side 144.     Fra side 148 i den engelske udgave.ren side   tilbage

22. maj - Gennem naturen til naturens Gud

(144)  Som der står skrevet, »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« - 1.Kor.2,9. ret

(144)  Hvis vore hjerter var mildnet og blødgjort af Guds kærlighed, ville de være rede til at erkende hans barmhjertighed og godhed, der er udtrykt i hver en busk og i det store blomsterflor, der møder vort øje i Guds verden. Det fine blad, græsspiren, ethvert smukt træ er et udtryk for Guds kærlighed til sine børn. De fortæller os, at Gud elsker det skønne. Han taler til os fra naturens bog og siger, at han glædes over karakterens fuldkomne skønhed. Han ønsker, at vi gennem naturen skal se naturens Gud. Han ønsker at drage vore hjerter til sig i kærlighed og hengivenhed, når vi betragter hans hænders værk..... ret

(144)  Det er Guds hensigt, at naturen skal få hans bøn til at glæde sig over den rene, enkle, rolige skønhed, hvormed han har smykket vort jordiske hjem. Jesus fortæller os, at den mægtigste konge, der har hersket på jorden, ikke kunne måle sig med de enkle blomsters prægtige klædedragt, for Gud har klædt dem med ynde..... ret

(144)  Vi må have karakterens hvide klædedragt rede, så vi kan gå gennem Guds perleporte ind til den himmelske salighed. Abenbaringen viser os denne scene kilder med levende vand, floder, der er så klare som krystal, springer frem fra Guds og Lammets trone, levende, grønne træer vokser på begge sider af livets flod..... ret

(144)  I naturens vidundere har vi blot en skygge af det oprindelige, som vi får at se i dets fulde skønhed i Guds Paradis. Lad os lære de dyrebare lektier, som Gud har tiltænkt os. Skulle han, der tager sig af den uanselige blomst, ikke have meget mere omsorg for dig, som han har skabt i sit eget billede? Se på disse smukke ting. Gud lader dem vokse frem og klæder dem i en yndig klædedragt, og dog går de til grunde på en dag. Al den jordiske forgængelige skønhed må opfattes som Guds stemme, der taler til os om det usete og evige riges skatte og herlighed." ret

næste kapitel