24. maj - I Guds værksted

(146)  Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbebagelige for Gud. - 1.Pet.2,5. ret

(146)  Guds ord har tjent som en mægtig kile, der har adskilt Guds børn fra verden. Når de bliver hugget ud af stenbruddet, er de som ubehandlede sten, der ikke egner sig til en plads i Guds herlige tempel. Men de bliver bragt ind på Herrens værksted, hvor de bliver hugget til og poleret, så de kan blive dyrebare, egnede sten. Dette forarbejde til det himmelske tempel finder hele tiden sted i prøvetiden. Vi er naturligvis tilbøjelige til at ønske at få vor egen vilje, men når Kristi forvandlende nåde kommer ind i vore hjerter; udtrykkes vor sjæls higen med ordene: Herre, hvad vil du jeg skal gøre?" Når Guds ånd arbejder i os, ledes vi til at ville og gøre, hvad der er Herren velbehageligt, og vi vil være lydige i hjerte og gerning.....

De kristne skal være Guds adel, der aldrig vil lade sig lænke af den store sjælefjende, men knytte sig til Gud og modtage inspiration fra ham, som de elsker, ham, der er ædel og ophøjet. Den sjæl, der elsker Gud, hæver sig op over tvivlens tåge. Han får en lysende, bred, dyb og levende erfaring og bliver ydmyg og Kristus lig. Hans sjæl er overgivet til Gud, skjult med Kristus i Gud. Han vil være i stand til at modstå prøvelser, såsom at blive overset, misbrugt og foragtet, fordi hans frelser har gennemgået alt dette. Han vil ikke blive irritabel og nedtrykt, når vanskelighederne trænger sig på, for Jesus svigtede ikke og tabte ikke modet. Enhver sand kristen vil være stærk, ikke i sine egne gode gerningers styrke og fortjeneste, men i Kristi retfærdighed, som er tilregnet ham gennem tro.

..... Vi skal udfylde en plads i Herrens åndelige tempel og det betydningsfulde spørgsmål er ikke, om du er en stor eller en lille sten, men om du har overgivet dig til Gud, så han kan slibe dig til, for at du kan stråle til hans herlighed. Hvis vi er i Herrens tempel, må vi udsende lys. Tillader vi den himmelske bygmester at hugge os til og slibe os? Har vi tro nok til at hvile i ham?" ret

næste kapitel