At jeg må kende ham kapitel 148. Fra side 148. Fra side 152 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(148) Ved forkyndelse af sandheden, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben til angreb og forsvar. - 2.Kor.6,7. ret (148) Kristi menighed kan sammenlignes med en hær. Den enkelte soldats liv er fuldt af møje, besvær og fare. På alle sider er der årvågne fjender anført af mørkets fyrste, der aldrig sover og aldrig forlader sin post. Hver gang den kristne ikke er på vagt, foretager denne mægtige fjende et pludseligt og voldsomt angreb. Hvis menighedens medlemmer ikke er aktive og årvågne, vil de blive overvundet af hans rænker. Hvad ville der ske, hvis halvdelen af soldaterne i en hær var dorske eller sov, når der blev blæst alarm? Resultatet ville blive nederlag, fangenskab eller død. Ville nogen af dem blive fundet værdige til belønning, hvis de undgik at falde i fjendens kænder? Nej, de ville øjeblikkelig blive dømt til døden. Når Kristi menighed er ligegyldig og utro, bliver følgerne langt alvorligere. En sovende hær af kristne soldater - hvad kunne være værre! … Mesteren kalder på arbejdere til at forkynde evangeliet. Hvem vil gå? Ikke alle, der går ind i hæren, bliver generaler, kaptajner, sergeanter eller korporaler. Det er ikke alle, der får ledernes bekymringer og ansvar. Der er hårdet arbejde af en anden art, der også skal udføres. Nogle må grave skyttegrave og fæstningsværker, nogle må stå på vagt, og andre må være sendebud. Selv om der kun er få befalingsmænd, kræves der mange menige, og hærens resultat er afhængigt af hver eneste soldats troskab. … Der er et alvorligt arbejde, som vi hver i sær må udføre hvis vi ønsker at kænpe troens gode strid. Evige interesser står på spil. Vi må iføre os retfærdighedens rustning, vi må modstå Djævelens, for vi har fået et løfte, at han da vil blive slået på flugt. Menigheden må gå i offensiven for at gøre erobringer for Kristus og redde sjæle fra fjendens magt. Gud og hellige engle står ved vor side i denne krig. Lad os være ham til behag, som har kaldet os til at være stridsmænd. ret |