At jeg må kende ham kapitel 153. Fra side 153. Fra side 157 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(153) Jeg takker altid Gud for jer på grund af den Guds nåde, som blev givet jer i Kristus Jesus. ... Han, som også skal styrke jer indtil det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herres Jesu Kristi dag. - 1.Kor.1,4-8. ret (153) I denne verden har vi pligter at udføre, og i udførelsen af disse pligter danner vi en karakter, der enten vil stå sin prøve i dommen eller blive vejet på vægtskålen og fundet for let. Vi kan udføre selv de mindste pligter ædelt, godt og trofast, som om vi kunne se hele den himmelske hærskare betragte os. Lær en lektie af gartneren. Hvis han ønsker, at en plante skal vokse, passer og plejer han den; han giver den vand, han graver rundt om dens rødder, planter den på et solrigt sted; dag efter dag passer han den. Det er ikke ved voldsomme kraftanstrengelser, men ved stadig gentaget behandling, at han plejer planten, til dens form er fuldkommen og den står i fuldt flor. ret (153) Jesu Kristi nåde arbejder med hjerte og sind på samme måde som en lærer. Hans ånds stadige indflydelse på sjælen oplyser, danner og former karakteren efter det guddommelige forbillede. Ungdommen bør huske på, at gentagne handlinger danner vaner, og vaner danner karakterer. ..... Er Kristi kærlighed en levende aktiv faktor i din sjæl, der retleder, reformerer og forædler dig og renser dig for dine forkerte vaner? Det er nødvendigt at søge al den nåde, Kristus gennem sin lidelse og død har bragt inden for din rækkevidde. Dette må i småt såvel som stort her i livet give udtryk for den nåde, som er blevet stillet til din rådighed i så rigt mal..... Store sandheder kan flettes ind i små ting. Religion kan indflettes i de små ting i livet såvel som i de store. ret (153) Guds bud er uendelig omfattende, og det behager ikke Herren, at hans børn ikke lever ordentligt, at deres liv vansires af fejl og deres religiøse erfaring og vækst i nåden forkrøbles, fordi de vedbliver med at holde fast ved nedarvede og tilegnede svagheder i form af forkerte vaner, der vil blive efterlignet af andre og således lever videre. Hvis Kristi nåde ikke kan afhjælpe disse mangler, hvad er det da, der forvandler karakteren?" ret |