At jeg må kende ham kapitel 154. Fra side 154. Fra side 158 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(154) En ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på Herren. - Sl.40,4. ret (154) Den, der tror på Kristus, bliver ét med Kristus, så han kan stille Guds herlighed til skue, for Gud har lagt en ny sang i hans mund, en lovsang til Gud. Han ønsker daglig at vide mere om Kristus, så han kan blive mere lig ham. Han forstår åndelige ting og finder behag i at tænke på Kristus, og idet han betragter Kristus, forvandles han umærkeligt i Kristi billede..... Han stoler ikke på, hvad han selv kan gøre for at blive antagelig for Gud, men forlader sig helt og fuldt på Kristi retfærdigheds fortjenester. Dog er han klar over, at han ikke kan være efterladende og samtidig være et Guds barn. Han gransker i skrifterne, der fortæller ham om Kristus, det fuldkomne mønster..... ret (154) Dyrebar sandhed oplades for hans sind, og han modtager den i sin sjæls inderste helligdom. Verdens tillokkelser mister deres tiltrækning for ham, og evighedens herlighed og værdi åbnes for ham. Han kan sige med apostelen: "Men vi har ikke fået verdens ånd, men ånden fra Gud." 1Kor 2,12. ret (154) Den, der har en ægte erfaring i det, der hører Guds rige til, vil ikke være ligegyldig over for dem, der er i mørke, men vil spørge: Hvad ville Jesus sige til disse nødlidende sjæle? Han vil prøve at lade sit lys skinne, Han vil bede om visdom, nåde og takt, så han kan vide, hvorledes han skal sige et ord i rette tid til den, der er træt. I stedet for at indlade sig i ligegyldig samtale og tage del i spøg og skæmt vil han som en trofast forvalter af Guds nåde udnytte anledningen fuldt ud, og den sæd, der er sået, vil spire frem og bære frugt til evigt liv. Sandhedens skat er i hans hjerte, og han bringer glædesbud. Livets kildespring er i hans hjerte, og levende strømme vælder frem..... ret (154) Er dette din erfaring? Vokser du i Kristus, dit levede hoved? O, måtte ungdommen betragte Kristi liv og efterligne hans eksempel." ret |