10. juni - Kristi kærlighed i hjertet

(163)  Thi Kristi kærlighed tvinger os. - 2.Kor.5,14. ret

(163)  Kristne mennesker bør i enhver handling søge at repræsentere Kristus, søge at gøre hans gerning tiltrækkende. Lad ingen gøre religionen afskrækkende ved at sukke og klage og berette deres prøvelser, deres selvfornægtelse og ofre. Gør ikke din trosbekendelse til et bedrag ved at vise utålmodighed, irritation og utilfredshed. Lad det ses, at Kristi kærlighed bor i dig, at din religion ikke er en kappe, som du tager af og på alt efter omstændighederne, men i princip roligt, fast og urokkeligt. Ak, stolthed, vantro og selviskhed fortærer som kræft den livsvigtige gudfrygtighed fra mange bekendende kristnes hjerter! Når de bliver dømt efter deres gerninger, er der mange, der for sent vil erfare, at deres religion kun var et strålende blændværk, som Kristus ikke kunne anerkende. ret

(163)  Kærlighed til Jesus kan ses og føles. Den kan ikke skjules. Den udøver en vidunderlig kraft. Den gør den frygtsomme frejdig, den efterladende flittig. Den gør den stammende veltalende og vækker det sovende intellekt til nyt liv og ny kraft. Den gør den modfaldne forhåbningsfuld, den triste glad. Kærlighed til Kristus vil få os til at påtage os ansvar for hans skyld og bære dem i hans kraft. Kærlighed til Kristus vil ikke forfærdes over prøvelser eller vige tilbage for pligter og bebrejdelser. ret

(163)  Ren kærlighed er enkel i sin virkning og adskiller sig fra ethvert åndet princip. Når den forenes med jordiske motiver og selviske interesser, ophører den med at være ren. Gud ser mere på, hvor megen kærlighed vi udstråler, end på mængden af det, vi udfører. Kærlighed er en himmelsk egenskab. Det uigenfødte hjerte kan ikke frembringe den. Denne himmelske plante trives kun, hvor Jesus hersker uindskrænket. Hvor kærligheden eksisterer, er der kraft og sandhed i livet. Kærligheden gør godt og kun godt. De, der har kærlighed, bærer frugt til hellighed og til slut et evigt liv." ret

næste kapitel