| At jeg må kende ham kapitel 165. Fra side 165. Fra side 169 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(165) Men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad. - Hebr.11,16. ret (165) Vi bekender os til at være pilgrimme og fremmede på jorden og til at være på rejse mod et bedre land, et himmelsk land. Hvis vi virkelig er fremmede her og på rejse mod et land, hvor kun de hellige kan få adgang, må vi gøre det til vor første opgave at blive kendt med det land. Vi må flittigt undersøge hvilke forberedelser vi må gøre, hvilke vaner og hvilken karakter vi må danne for at blive indbyggere der. Jesus, landets konge, er ren og hellig. Han har befalet sine efterfølgere: "I skal være hellige; thi jeg er hellig." 1Pet. 1,16. Hvis vi i livet efter dette skal færdes sammen med Kristus og de syndfri engle, må vi berede os her. ret (165) Det er vort arbejde, vort allervigtigste arbejde. Enhver anden betragtning er af mindre betydning. Vor samtale, vor opførsel, alle vore handlinger bør være således, at de overbeviser vor familie, vore naboer og verden om, at vi snart venter at rejse til et bedre land. ….. De, hvis tro daglig grundfæstes og styrkes gennem deres handlinger, vil stifte bekendtskab med selvfornægtelse med hensyn til appetitten og ærgerrige ønsker idet de bringer enhver tanke og følelse i harmoni med den guddommelige vilje. .... ret (165) Det land, vi stævner imod, er på en måde langt mere tiltrækkende end Kanaans land for Israels børn. ….. (165) Israels børns historie er skrevet som en advarsel til os, til hvem tidernes ende er kommet. Vi står så at sige på grænsen til det himmelske Kanaan. Vi kan, dersom vi ønsker det, se over på den anden side og se det guddommelige lands herligheder. Hvis vi tror på Guds løfter, vil vi i samtale og opførsel vise, at vi ikke lever for denne verden, men gøre det til vor første opgave at forberede os til det hellige land." ret |