13. juni - Urokkelig fast til det sidste

(166)  Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. - Hebr.3,14. ret

(166)  Vi må alle udvise tro. Jeg beder Herren om, at han vil give mig styrke, sundhed og en klar forstand, og jeg tror, han hører mine bønner. Vi formanes til at være ædru og våge i bøn, men det betyder ikke, at vi skal sørge og klage som forældreløse børn. Det er rigtigt, at det er en stadig kamp at gå fremad i det kristne liv, men vor vandring på den himmelske sti bør være forhåbningsfuld: Hvis vi udviser en stærk energi, der står i forhold til det mål, vi stræber efter, nemlig det evige liv, bliver vi delagtige i Kristus og hans rige nåde, som han villigt stiller til rådighed for dem, der ved tålmodigt at øve godt søger herlighed, ære og udødelighed. Hvis vi holder fast ved vor første tillid indtil enden, skal vi se Kongen i hans herlighed. ret

(166)  Jeg beder ikke om jævne stier, men jeg bønfalder min himmelske Fader om forøget tro, så jeg kan overvinde enhver vanskelighed. Han er i stand til og villig til at give os talsmanden, men vi må besidde fasthed og beslutsomhed og under alle omstændigheder bevare en ren, kristen retskaffenhed og tillid til vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Kaldet lyder til os: "Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløses vildfarelser og miste jeres fodfæste." 2Pet 3,17. ret

(166)  Det gælder evige interesser, ja, vor sjæls frelse, og hver dag må vi våge og være ædru. Alligevel skal vi være glade og takke Herren for hans velsignelser. Vi må have tro, levende tro. Gud er vor hjælper, kilden til al kraft. Hans hjælpekilder kan ikke udtømmes. Hver dag vil han give os i overflod. .... ret

(166)  Til enhver, hvis hænder synes at svækkes og miste deres tag, vil jeg sige: grib fast om fanen. Troen siger: gå fremad. Du må ikke svigte eller miste modet. Der er ikke svaghed i troen hos den, der stadig går fremad." ret

næste kapitel