At jeg må kende ham kapitel 173. Fra side 173.     Fra side 177 i den engelske udgave.ren side   tilbage

20. juni - "Giv nøje agt på dig selv"

(173)  Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere. - 1.Tim.4,16. ret

(173)  Nogle mener, at de indlægger sig en vis fortjeneste ved at udtrykke misfornøjelse med, hvad andre gør. ret

(173)  Der var f.eks. Judas. Kristus tillod ham at blive medlem af menigheden på trods af hans misundelige og begærlige karakter. Han havde nogle karaktertræk, der kunne være brugt til Guds ære, men han forsøgte ikke at overvinde sine dårlige karaktertræk. Kristus bar tålmodigt over med ham. ..... Judas modtog den samme undervisning som de andre apostle, og den ville have bragt ham på ret køl, hvis han havde fulgt den, men han stod ikke i det rette forhold til Himmelen. Kristus kendte hans sande tilstand og gav ham en anledning. Han tog Johannes ind i menigheden, ikke fordi Johannes var hævet over menneskelig skrøbelighed, men fordi Kristus ønskede at knytte Johannes til sit kærlige hjerte. Hvis Johannes overvandt sine karaktermangler, ville han stå som et lys for menigheden. Hvis Peter fik rettet sine fejl, ville han blive arving til Guds løfter. Efter opstandelsen sagde Jesus til ham på trods af, at Peter få dage før havde fornægtet ham: "Vogt mine lam" og "Vær hyrde for mine får." Joh 21,15-16. Nu kunne han stole på Peter, for han havde gennemgået en åndelig erfaring. ..... ret

(173)  ..... Johannes lærte mere og mere at efterligne Jesu liv. Han lærte i Kristi skole. ..... Kristus gav disciplene lektie efter lektie, for at de kunne kende Faderens vilje og skinne som lys i verden. Johannes og Peter var mænd, som Gud kunne stole på, men det var Judas ikke. De andre havde modtaget og lært lektierne og vundet sejr, men Judas havde svigtet hver gang. Han så sine fejl, men i stedet for at rette dem hævnede han sig ved at finde fejl hos andre. ..... Paulus siger til Timoteus: "Giv nøje agt på dig selv" det vil sige: søg først Guds rige. Lad os hver især rette opmærksomheden mod os selv, flittigt vogte på vor egen sjæl og sætte et kristeligt eksempel for dem, vi ville have kritiseret." ret

næste kapitel