At jeg må kende ham kapitel 177. Fra side 177. Fra side 181 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(177) Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. - Matt.18,15. ret (177) Vi bør omhyggeligt overveje vort forhold til Gud og til hinanden. Vi synder stadig mod Gud, men hans nåde er stadig over os. I kærlighed bærer han over med vor trods, forsømmelse, utaknemmelighed og ulydighed. Han bliver aldrig utålmodig med os. Vi håner hans barmhjertighed, bedrøver Helligånden og vanærer ham for mennesker og engle og dog svigter hans kærlighed ikke. Tanken om Guds langmodighed mod os burde gøre os overbærende over for hinanden. Hvor tålmodigt vi burde bære over med vore brødres fejl og misgreb, når vi tænker på, hvor store vore egne fejl er i Guds øjne. Hvordan kan vi bede til vor himmelske Fader: "Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere" (Matt 6,12), hvis vi er strenge i vor behandling af andre? ..... ret (177) Hvis du mener, din broder har forsyndet sig imod dig, så gå hen til ham i venlighed og kærlighed, så I måske kan komme til forståelse og forsoning med hinanden. ..... Hvis det lykkes dig at ordne striden, har du vundet din broder uden at stille hans skrøbelighed til skue og forsoningen mellem jer har skjult en mangfoldighed af synder for andres øjne. ..... ret (177) ..... Det kræver særlig årvågenhed at holde kærligheden levende og hjertet i en sådan tilstand, at vi har øjnene åbne for det gode i andres hjerter. Hvis vi ikke er årvågne på dette punkt, vil Satan indpode skinsyge i vore sjæle. Han vil give os sine briller på, så ser vi vore brødres handlinger i et forkert lys. I stedet for at se kritisk på vore brødre burde vi vende vore øjne ind mod os selv og være rede til at se det forkerte i vor egen karakter. Når vi til fulde forstår vore egne misgreb og fejltagelser, vil andres fejltagelser kun være af ringe betydning. ret (177) Satan er brødrenes anklager. Han er hele tiden på vagt over for enhver fejl, ligegyldig hvor lille, for at han kan have noget at grunde sin anklage på. Hold dig borte fra Satans side. ....." ret |