| At jeg må kende ham kapitel 18. Fra side 18. Fra side 24 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(18) Og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus. - 1.Kor.10,4. ret (18) Kristus forener de to forbilleder. Han er klippen, han er det levende vand. ret (18) De samme smukke og udtryksfulde symboler bruges i hele Bibelen. Århundreder før Kristi første komme pegede Moses frem til ham som Israels "frelses klippe", salmisten sang om ham som "min genløser", "min stærke klippe", "en klippeborg", "mit hertes klippe", "min tilflugtsklippe". I Davids sang fremstilles hans nåde som "hvilens vande" ved de "grønne vange", hvor den himmelske hyrde leder sine får. Og videre siger han: "Du løsker dem af din lifligheds strøm; thi hos dig er livets kilde." Og den vise mand siger: "En rindende bæk, en visdomskilde." For Jeremias er Kristus "en levendekilde med levende vand", for Zakarias "skal en kilde vælde frem … mod synd og urenhed". ret (18) Esajas beskriver ham som "en evig klippe" og "en vældig klippes skygge i tørstende land", og han gentager det dyrebare løfte, som klart og tydeligt beskriver den levende strøm, der flød til Israel: "Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af trøst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud." "Thi jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land", "thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark". Od indbydelsen lyder fra de sidste sider i Guds hellige ord. Floden med livets vand, "klar som krystal", vælder ud fra Guds og Lammets trone, og nådens kald lyder ned gennem alle tider: "Den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. 5.Mos.32,15; Sl.19,14; 62,8; 71,3; 73,26; 94,22; 23,2; 36,8.9; Ordsp.18,4; Jer.2,13; Zak.13,1; Es.26,4; 32,2; 41,17; 44,3; 35,6; 55,1; Åb.1,17. ret |