2. juli - Alle tiders største lærer

(185)  Folkeskarerne var slået af forundring over hans lære; thi han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. - Matt.7,28.29. ret

(185)  ..... Denne verdens lærde lader sig ikke let nå af Guds ords praktiske sandheder. Grunden er den, at de stoler på menneskelig visdom og er stolte af deres overlegne intelligens, og at de derfor ikke er villige til at blive ydmyge disciple i Kristi skole. Vor frelser hverken ringeagtede lærdom eller foragtede dannelse, men alligevel valgte han ulærde fiskere til evangeliets gerning, fordi de ikke var blevet oplært til verdens falske skikke og overleveringer. De var mennesker med gode, naturlige evner og med et ydmygt, lærvilligt sind, mennesker, som han kunne opdrage til sin store gerning. På det daglige livs vej findes der mange, som tålmodigt udretter dagens slidsomme gerning uden at ane, at de er i besiddelse af evner, som, hvis de blev udnyttet, ville ligestille dem med verdens højest ærede mænd, men hvis disse slumrende evner skal vækkes og udvikles, må de bringes i berøring med en øvet hånd, Det var den slags mennesker, Jesus knyttede til sig, og han gav dem den store forrettighed i tre år at blive oplært under hans vejledning. Intet studium i rabbinernes skoler og filosoffernes kollegier kunne ligestilles hermed. Guds Søn var den største lærer, verden har set. ret

(185)  De lærde lovkyndige, præster og skriftkloge afviste med foragt at lade sig belære af Kristus. De ville tværtimod belære ham, og ofte forsøgte de det, men kun for at lide nederlag ved den visdom, som afslørede deres uvidenhed og dadlede deres dårskab. ..... De vidste, at han ikke var oplært i profeternes skoler, og de opdagede ikke hans guddommelige naturs herlighed i manden fra Nazarets ringe skikkelse. Men denne uanselige lærers ord og meninger, som er blevet berettet af de ulærde ledsagere, han omgav sig med, har virket som en levende kraft i menneskers sind fra den dag og indtil nu. Ikke blot de ringe og uvidende, men mænd med uddannelse, intelligens og ånd siger ærbødigt ligesom fortidens undrende og glade tilhørere: "Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler." Joh 7,46." ret

næste kapitel