At jeg må kende ham kapitel 188. Fra side 188.     Fra side 192 i den engelske udgave.ren side   tilbage

5. juli - Formålet med Guds ord

(188)  Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. - Sl.119,130. ret

(188)  Det lys og den forståelse, som Guds ord skænker, er ikke udelukkende eller hovedsagelig beregnet på at udvikle åndsevnerne. Med et formål, der var højere end noget jordisk eller timeligt gode, blev Guds hellige ord betroet mennesker. I dem ser vi den store plan til menneskers frelse åbenbaret, de muligheder, der blev fundet til at befri menneskeslægten fra Satans magt. Vi ser Kristus, vor frelses banebryder, møde mørkets fyrste i åben kamp og ganske alene vinde sejren på vore vegne. Vi får også at vide, at der ved denne sejr blev åbnet en håbets dør, en kraftens kilde, og at vi som tro stridsmænd må kæmpe vore egne kampe med den listige fjende og vinde sejr i Jesu navn. Hver eneste sjæl må møde mørkets magter. Unge såvel som gamle vil blive angrebet, og alle burde forstå beskaffenheden af den store strid mellem Kristus og Satan og gøre sig klart, at den angår dem selv. ..... ret

(188)  Det er ikke nok, at have en forstandsmæssig viden om sandheden. ….. Ordet må finde vej ind til hjertet. Det må finde frem ved Helligåndens kraft. Viljen må bringes i samklang med de krav, der stilles til den. Ikke blot forstanden, men hjertet og samvittigheden må samvirke for at tage imod sandheden. ret

næste kapitel