At jeg må kende ham kapitel 2. Fra side 2.     Fra side 8 i den engelske udgave.ren side   tilbage

2. januar - Hvor visdommen begynder

(2)  Herrens frygt er visdoms grundlag, at kende den hellige, det er forstand. - Ordsp.9,10. ret

(2)  Der er stor forskel på, hvad Gud har givet menneskene evne til at blive, og den grad af fuldkommenhed, de i virkeligheden opnår. ..... ret

(2)  Guds ord frembyder de allerbedste muligheder for uddannelse og den mest værdifulde kundskabskilde, som er inden for menneskets rækkevidde. Forstanden tilpasser sig de emners omfang, som man kræver, at den skal beskæftige sig med. Hvis den kun beskæftiger sig med ubetydelige, dagligdags emner, og man aldrig kræver, at den skal anstrenge sig alvorligt for at forstå store og evige sandheder, vil den blive uudviklet og svag. Derfor er skrifterne et værdifuldt middel til at udvikle evnerne ..... De leder direkte til studiet af de mest ophøjede, de mest forædlede og mest storslåede sandheder, som det er givet menneskets forstand at beskæftige sig med. De henleder vore tanker på det guddommelige ophav til alle ting. Vi ser den Eviges karakter åbenbaret og lytter til hans stemme, når han samtaler med patriarker og profeter. Vi ser hans forsyns hemmeligheder forklaret, de store problemer, som har beskæftiget ethvert dybttænkende menneske, men som menneskeforstanden forgæves søger at løse uden åbenbaringens hjælp. De åbner et enkelt og dog ophøjet teologisk system for vor forståelse idet de fremstiller sandheder, som et barn kan fatte, men som alligevel er så vidtrækkende, at de forbløffer de mest skarpsindige tænkere. ret

(2)  Jo nøjere man gransker Guds ord, og jo bedre man forstår det, desto klarere vil man indse, at der vil vedblive at være uendelig visdom, kundskab og kraft ..... ret

(2)  Hvis de unge blot ville lære af den himmelske lærer, som Daniel gjorde, ville de forstå, at Herrens frygt er visdoms grundlag ..... De, der helliger sig til Gud, og som har hans nådes beskyttelse og hans ånds levendegørende indflydelse, vil lægge skarpere åndsevner for dagen end verdensmennesket. De vil være i stand til at nå den højeste og ædleste udvikling af alle deres evner. ret

næste kapitel