20. januar - Barnet i Betlehem

(20)  Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« - Luk.2,11.12. ret

(20)  Vi kan ikke forstå, hvordan Kristus kunne blive et lille, hjælpeløst barn. Han kunne være kommet til jorden med en sådan skønhed, at han ville have været forskellig fra menneskenes børn. Hans ansigt kunne have skinnet som lyset, og hans skikkelse kunne have været høj og smuk. Han kunne være kommet på en sådan måde, at han henrykkede dem, der så på ham, men det var ikke på den måde, Gud havde bestemt, at han skulle færdes iblandt menneskenes børn. Han skulle være lig dem, der hørte til menneskenes slægt og det jødiske folk. Hans ansigtstræk skulle være ligesom andre menneskers, og han skulle ikke være så smuk af skikkelse, at folk ville bemærke, at han var anderledes end andre. Han skulle komme som én, der hørte til menneskeslægten, og betragtes som et menneske både af Himmelen og jorden. Han var kommet for at tage menneskets plads, for at give sig selv i menneskets sted, for at betale den gæld, som syndere havde pådraget sig. Han skulle leve et rent liv på jorden og vise, at Satan havde udtalt en løgn, da han hævdede, at menneskene tilhørte ham for evigt, og at Gud ikke kunne rive dem ud af hans hånd. ret

(20)  Menneskene så først Kristus som et lille barn. Hans forældre var meget fattige, og han havde intet åndet i denne verden, end de fattige har. Han gennemgik alle de prøver og vanskeligheder, som de fattige og ringe må gennemgå fra barndommen til ungdoms og manddomstiden ..… ret

(20)  Jo merer vi tænker over, at Kristus blev et lille barn på denne jord, jo mere forundreligt bliver det. Hvordan kan det gå til, at det hjælpeløse barn i kryppen i Betlehem stadig er Guds Søn? Skønt vi ikke kan forstå det, kan vi tro, at han, som skabte universet, blev et hjælpeløst barn for vor skyld. Selv om han var større end alle englene, skønt han var lige så stor som Faderen på Himmelens trone, blev han ét i ham, og det er i visheden herom, vi vinder håb for vor faldne slægt. ret

næste kapitel