At jeg må kende ham kapitel 21. Fra side 21.     Fra side 27 i den engelske udgave.ren side   tilbage

21. januar - Et lys for børnene

(21)  Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det. - Luk.2,40. ret

(21)  Jesu eksempel er et lys for både børnene og for dem i en moden alder, for hans barndom og ungdom var eksemplarisk. Hans eksempel var fuldkomment fra de tidligste år. Både på det fysiske og åndelige område fulgte han den guddommelige anordning for vækst, som ses i planteriget, og som han ønsker, at alle unge skal gennemgå. Skønt han var Himmelens majestæt, herlighedens Konge, blev han et barn i Betlehem og var en tid et hjælpeløst barn i sin moders varetægt. I barndommen udførte han et lydigt barns hverv. Han talte og handlede med et barns og ikke en voksens visdom, idet han ærede sine forældre, gjorde, hvad de bad ham om, og hjalp så godt, som et barn formår. Men han var fuldkommen på ethvert trin i sin udvikling og vækst og besad et syndfrit livs enkle, naturlige ynde. ret

(21)  Josef, og især Maria, havde altid i tanke, at Gud var barnets Fader. Jesus blev undervist i overensstemmelse med den hellige hensigt med hans komme. Hans tilbøjelighed til at handle ret var en stadig glæde for hans forældre. De spørgsmål, han stillede dem, fik dem til at studere de store grundlæggende sandheder meget alvorligt. Hans gribende ord om naturen og naturens Gud oplyste dem og vakte dem til eftertanke. ret

(21)  Guds Søns blik hvilede ofte på klipperne og højene omkring hans hjem. Han havde kendskab til naturen. Han så, at solen på himmelen og månen og stjernerne opfyldte deres mission. Med sang på læberne bød han morgenen velkommen. Han lyttede til lærken, der kvidrede sin sang til sin Gud, og han forenede sin stemme med dens i tak og pris til Gud. ret

(21)  Han var stille og blid og syntes at være udvalgt til noget særligt. Når som helst han havde anledning dertil, gik han alene ud på markerne og på bjergskråningerne for at samtale med naturens Gud. Når hans gerning var endt, vandrede han ved søens bred, blandt skovens træer og i de grønne dale, hvor han kunne tænke på Gud og opløfte sjælen mod Himmelen i bøn. ret

næste kapitel