At jeg må kende ham kapitel 210. Fra side 210. Fra side 214 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(210) Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. - Matt.10,32. ret (210) Hvis sandhedens indflydelse på hjertet skal være ægte, må den bekendes over for den himmelske verden, over for de verdener, som ikke er faldet i synd og over for mennesker. Ingen må nære den tanke, at han kan udvirke sin egen frelse eller modtage den ringeste åndelige velsignelse, som evangeliet tilsiger os, ved list. Herren kræver en åben og mandig bekendelse. "Mine vidner er I, så lyder det fra Herren." Es 43,10. Intet virkeligt kan vindes ved at gå frem i kundskab om Gud og vor Herre Jesus Kristus, før den vantro i længsel efter en kristens fuldkommenhed bliver det, Gud har tænkt sig: åbenbar for verden for englene og for mennesker en by, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules. ..... ret (210) Når nogen sætter sine fødder på den faste klippe, Kristus Jesus, som sin grundvold, så modtager han et fond af kraft fra kilden til al kundskab, al visdom og åndelig duelighed, så alle kan kende, til hvilket parti han hører, lovlydige eller lovbrydere. Immanuels banner, som vajer over hans hoved, vil med sikkerhed fjerne al uvished og lade alle forstå, at vi holder Guds bud og har Jesus Kristus til vidne. Kærligheden til Jesus Kristus har en tvingende magt. ret (210) Da Jesus fik stillet dette spørgsmål: Er du Guds Søn? vidste han, at et bekræftende svar var ensbetydende med den visse død; en benægtelse ville sætte en plet på hans menneskeværdighed. Der er en tid til at tie og en tid til at tale. Han havde ikke talt, før han blev spurgt rent ud. Når han lærte sine disciple, havde han sagt: "Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene." Da Jesus fik udfordringen, benægtede han ikke sit slægtskab med Gud. I dette højtidelige øjeblik gjaldt det hans omdømme, og det måtte hævdes. Ved denne lejlighed efterlod han menneskeheden et eksempel til efterfølgelse. Han ville lære dem ikke at vige fra hans tro for at slippe for lidelser eller endog døden." ret |