| At jeg må kende ham kapitel 215. Fra side 215. Fra side 219 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(215) Thi Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han bringer os frelse. - Es.33,22. ret (215) I morges fyldtes min sjæl med lov og pris til Gud, fra hvem al barmhjertighed og velsignelse kommer. Herren er god, og hans miskundhed varer evindelig. Jeg vil prise ham, som er mine øjnes lys og min Gud. Han er al krafts og al styrkes kilde. Hvorfor lovpiser vi ham ikke ved at tale håbets og trøstens ord til andre? Hvorfor er vore læber så tavse? Talen er en gave fra Himmelen, og den burde bruges til at lade lovprisninger lyde om ham, som har kaldt os ud af mørket til sit underfulde lys. ..... ret (215) Hvor meget godt kunne der ikke blive udrettet, hvis Gud blev æret af alle dem, der bekender sig som kristne! ..... Verdens lys skinner over mennesker med deri rigeste velsignelse. Alle forberedelser er blevet gjort for at imødekomme vort timelige og åndelige behov. Men hvor får Gud dog lidt taksigelse! ..... ret (215) Når vi modtager Kristus som vor fører, må der ske en fuldstændig overgivelse af den menneskelige vilje til den guddommelige vilje. Herren kan lade sin vilje ske gennem dem, der har foretaget denne overgivelse, for de adlyder hans bud både hurtigt og med glæde. Gud venter af os, at vi skal adlyde uden at spørge hvorfor. Vi bør sige: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?" Om så befalingen bliver lige så streng og forfærdende som den, Abraham fik, skal vi adlyde. Abrahams' sjæl blev som knust ved denne befaling: "Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag til Morija land, og bring ham der som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig." 1Mos 22,2. Men han tøvede ikke med at adlyde. ret (215) Al vor virksomhed, alle vore forretningsforetagender burde være i fuldkommen harmoni med Herrens befalinger. Guds riges love må adlydes af dette riges undersåtter Vor iver for Guds riges fremgang skal kendetegne os som tro undersåtter for Kristi kors. Gud kan stole på dem, der ubetinget adlyder ham, som sine repræsentanter. * Indført i dagbogen en tidlig morgenstund. September 1990" ret |