At jeg må kende ham kapitel 217. Fra side 217.     Fra side 221 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. august - Støtte for Herrens plan

(217)  Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. - Mal.3,10. ret

(217)  Vi skal ikke betragte de pengemidler, vi har mellem hænderne som vore egne, hvormed vi kan gøre, som vi har lyst til. De er Herrens og skal forvaltes i overensstemmelse med den plan, som han har foreskrevet. ret

(217)  Gud vil, at alle hans husholdere nøjagtigt skal følge den guddommelige ordensplan. De skal ikke erstatte Herrens plan med en eller anden barmhjertighedsgerning, en eller anden gave eller et offer, som bliver gjort eller givet, når og hvordan de selv, de menneskelige redskaber, finder det passende. Gud har ladet os kende sin plan og alle, der samarbejder med ham, vil følge hans plan i stedet for at vove at forsøge at forbedre den ved deres egne foranstaltninger. ..... Gud vil ære dem og hjælpe dem i arbejdet, for vi har hans givne ord for, at han vil åbne Himmelens sluser og udøse velsignelse over os i overmål. ret

(217)  Det er en dårlig politik, hvis mennesker vil prøve at forbedre Guds plan og opfinde et surrogat, idet de finder gennemsnittet af deres gode tilskyndelser i denne eller hin retning og vejer dem op mod alt det, Gud har krævet. ..... Vi skal give tiende ærligt og trofast og så sige til Herren: Jeg har gjort, hvad du har befalet mig. Hvis du vil hædre mig ved at betro mig at handle med din ejendom, så vil jeg ved din nåde være dig en tro husholder og gøre alt, hvad der står i min magt, for at der kan være mad i dit hus. ..... ret

(217)  Mennesker med et stort ansvar må forvisse sig om, at de ikke stjæler fra Gud i de allermindste ting, når så meget står på spil, som det tydeligt berettes hos Malakias. Her får vi at vide, at der gives en velsignelse for trofast tiendebetaling og en forbandelse for gnieragtig tilbageholdelse af de penge, som burde strømme ind i skatkammeret. Burde vi så ikke absolut arbejde på den sikre side og overgive Gud de midler, som er betroet os, for at der ikke skal falde skyggen af en bebrejdelse på os?" ret

næste kapitel