12. august - At pleje troens plante

(226)  Og apostlene sagde til Herren: »Giv os mere tro!« - Luk.17,5. ret

(226)  Troen må plejes! Hvis den er blevet svag, er den som en sygelig plante, der burde anbringes i solen og omhyggeligt vandes og passes. Herren vil, at enhver, som har fået lys og klarhed, skal nære dette lys og vandre i dets klarhed. Gud har velsignet os med forstandens evne, så vi kan skelne mellem årsag og virkning. Hvis vi vil have lys, må vi komme til lyset. Hver enkelt af os må gribe fat om det håb, der er givet os i evangeliet. ..... Hvor ville det være tåbeligt at gå ned i en kælder og derpå klage over, at der er mørkt. Det er vor ret at komme ud i lyset, at komme ind i Guds nærhed. ..... ret

(226)  Vi burde daglig vokse i troen for at kunne nå til den fulde modenhed i åndelig vækst i Kristus Jesus. Vi burde tro, at Gud vil besvare vore bønner, og ikke sætte vor lid til følelser. Vi burde sige: Mine mørke tanker er ikke noget bevis på, at Gud ikke har hørt mig. Jeg behøver ikke at opgive det på grund af disse triste følelser, thi "tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser". Hebr 11,1. Forjættelsens regnbue omgiver Guds trone. Jeg kommer hen til tronen, peger på tegnet på Guds trofasthed og fyldes af den tro, der drives af kærlighed og lutrer sjælen. ret

(226)  Vi skal ikke tro, fordi vi føler eller ser, at Gud hører os. Vi skal stole på Guds løfter. Vi skal udrette vort daglige arbejde og tro på, at Gud vil gøre netop det, han har sagt, han ville gøre, og at de velsignelser, vi har bedt om, vil komme til os, når vi trænger mest til dem. Enhver bøn trænger ind til Guds hjerte, når vi kommer i tro. Vi har ikke nok tro! Vi burde vide, at vor himmelske Fader er mere villig til at hjælpe os, end en jordisk fader eller moder er det til at hjælpe sit barn. Hvorfor så ikke have tillid til ham? ret

(226)   "Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?" Rom 8,32." ret

næste kapitel