At jeg må kende ham kapitel 23. Fra side 23.     Fra side 29 i den engelske udgave.ren side   tilbage

23. januar - Hav frelsen hos dig!

(23)  Og da de havde tilendebragt højtidsdagene og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre lagde mærke til det. - Luk.2,43. ret

(23)  Ikke én handling i Jesu liv var uden betydning. Enhver begivenhed i hans liv var til gavn for hans efterfølgere i tiden fremover. Den omstændighed, at Jesus blev i Jerusalem, indeholder en vigtig lærdom ..... ret

(23)  Jesus var bekendt med menneskenes hjerte. Han vidste, at når skaren drog hjem fra Jerusalem, ville meget af det, der blev sagt, og mange af de besøg, som blev aflagt, ikke være krydret med ydmyghed og ynde, og Messias og hans gerning ville næsten blive glemt. Det var hans ønske at vende tilbage fra Jerusalem sammen med forældrene alene; for når de var alene, ville hans fader og moder have mere tid til at overveje og tænke på de profetier, som henviste til hans lidelser og død. Han ønskede ikke, at de smertelige begivenheder, som de skulle gennemgå, når han gav sit liv for verdens synd, skulle komme som en overraskelse for dem. Han var ikke hos dem, da de vendte tilbage til Jerusalem. Efter påskehøjtiden søgte de bedrøvede efter ham i tre dage ..... ret

(23)  Heri findes en lærdom for alle Kristi efterfølgere ..... Det er nødvendigt, at kristne er omhyggelige med deres ord og handlinger, når de er sammen, for ikke at glemme Jesus og gå videre uden at vide, at Jesus ikke er iblandt dem. Når de bliver vakt og ser deres tilstand, opdager de, at de har vandret uden at have ham med sig, som kunne skænke dem fred og glæde, og de må benytte flere dage til at vende om og søge efter ham, som de burde have haft hos sig hele tiden. Jesus findes ikke i selskab med dem, der ikke bryder sig om hans nærværelse, og som taler om ting, der ikke angår deres forløser ..... Det er alles forret at beholde Jesus hos sig. For at kunne gøre det må deres ord være valgt omhyggeligt og være krydret med ynde. Deres hjertes tanker må oplæres til at dvæle ved himmelske og guddommelige ting. ret

næste kapitel