At jeg må kende ham kapitel 24. Fra side 24.     Fra side 30 i den engelske udgave.ren side   tilbage

24. januar - Idealet for alle mennesker

(24)  Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. - Luk.2,52. ret

(24)  Kristus levede sit liv i flittigt arbejde fra sine tidligste barneår. I sin ungdom arbejdede han sammen med sin fader ved tømrerhåndværket og viste således agtelse for alt arbejde. Skønt han var herlighedens Konge, irettesatte han lediggang hos ethvert menneske ved selv at beskæftige sig med et beskedent håndværk og regnede alt arbejde for at være ophøjet og passende for en kristen ..... Fra barndommen af var han et eksempel på lydighed og flid, Han var en lille solstråle i hjemmets kreds ..... ret

(24)  Skønt hans visdom havde forbavset de lærde, underkastede han sig ydmygt sine jordiske forældre ..... Den kundskab, som han daglig modtog angående sin vidunderlige mission, gjorde ham ikke uskikket til at udføre selv de ringeste pligter. Han påtog sig med glæde det arbejde, som tilfalder unge, der lever under beskedne, fattige forhold. Han forstod børns fristelser, for han har deres sorger og prøvelser. Han var fast besluttet på at gøre, hvad der var ret. Skønt han blev lokket til det onde, nægtede han at afvige én eneste gang fra den ubetingede sandhed og retskaffenhed. ret

(24)  Kristus er idealet for alle mennesker. Han har efterladt et fuldkomment eksempel for børnene, de unge og mennesker i moden alder. Han kom til denne jord og gik gennem alle stadier i menneskelivet. Han talte og handlede som andre børn og unge, men han gjorde ikke noget forkert. Synden fandt ingen plads i hans liv. Han levede i en atmosfære af himmelsk renhed. ret

(24)  Jesus fik sin uddannelse ved hjemmets arne, ikke blot af sine jordiske forældre, men af sin Fader i Himmelen. Da han blev ældre, åbenbarede Gud mere og mere af den store gerning. der ventede ham, men til trods for sit kendskab dertil opførte han sig ikke overlegent. Han voldte aldrig sine forældre sorg og ængstelse ved ikke at vise respekt. Han elskede at ære og adlyde dem. Skønt han ikke var uvidende om sin store mission, rådførte han sig med dem angående deres ønsker og var lydig imod dem. ret

næste kapitel