At jeg må kende ham kapitel 246. Fra side 246. Fra side 250 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(246) Vandrer vel to i følge, når det ikke er aftalt? - Amos 3,3. ret (246) Enok vandrede med Gud. Han havde det samme sind som Gud. Profeten spørger: "Vandrer vel to i følge, når det ikke er aftalt?" Hvis vi har det samme sind som Gud, vil vor vilje blive opslugt af Guds vilje, og vi vil gå, hvorhen Gud viser os vejen. Som et kærligt barn lægger sin hånd i sin faders og går sammen med ham i fuldkommen tillid, enten det er lyst eller mørkt, sådan skal Guds sønner og døtre vandre med Jesus gennem sorger og glæder, på livets vej. ret (246) Kristi efterfølgere skal over for verden være vidner om deres Herres egenskaber. De må ikke være ligegyldige eller upåpasselige med deres pligter eller letsindige med deres påvirkning af andre, for de er repræsentanter for Jesus her på jorden. ... ret (246) De, der ikke vandrer i fuldkommen tro og renhed, betragter det at leve Gud nær som en frygtelig tanke. De elsker ikke at tænke på eller tale om Gud. De siger i deres hjerte og gennem deres handlinger: "Gå bort fra os, Gud; vi ønsker ikke at kende dine veje." Men ved at tro på Kristus kommer en sand kristen til at kende Guds veje og tanker. Han forstår ved selvoplevet erfaring noget af længden og dybden og bredden og højden af Guds kærlighed, som overgår al forstand. Den sjæl, som elsker Gud, elsker at modtage kraft fra ham ved stadigt samfund med ham. Når det bliver en vane for sjælen at tale med Gud, er den ondes magt brudt, for Satan kan ikke opholde sig i nærheden af den sjæl, som holder sig nær til Gud. Hvis du er i følge med Kristus, vil du ikke nære forfængelige og urene tanker; du vil ikke forfalde til overfladisk tale, som bedrøver ham, der er kommet for at helliggøre din sjæl. De, der er blevet helliggjort ved sandheden er en levende anbefaling for dens kraft og repræsentanter for deres opstandene Herre: Kristi religion vil forfine smagen, helliggøre ens bedømmelse, højne, lutre og forædle sjælen og gøre den kristne mere og mere skikket til at være sammen med de himmelske engle." ret |