At jeg må kende ham kapitel 248. Fra side 248.     Fra side 252 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. september - Læg mærke til Guds ledelse

(248)  Som trælles øjne følger deres herres hånd, som en trælkvindes øjne følger hendes frues hånd, så følger vore øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. - Sl.123,2. ret

(248)  Guds børn burde opøve en stærk følsomhed over for synd. Et af Satans mest vellykkede påfund er at få folk til at begå småsynder for at gøre dem blinde for faren ved at give efter i småting, små afvigelser fra Guds tydelige angivne befalinger. Mange, der med skræk viger tilbage fra store overtrædelser, bringes til at betragte småsynder som uden særlig betydning. Men disse småsynder suger livet ud af sjælens gudsfrygt. ..... ret

(248)  Gud forlanger, at vi skal vise vor troskab ved ubetinget lydighed. Når vi beslutter os til noget, burde vi ikke blot spørge, om vi kan se, at det vil volde skade, men om det er i modstrid med Guds vilje. Vi må lære at have mistillid til os selv og udelukkende stole på Guds ledelse og hjælp for at få kendskab til hans vilje og kraft til at udføre den. Vi må være meget i samfund med Gud. Bøn i ensomhed, bøn, mens ens hænder er beskæftigede med arbejde, bøn, mens man vandrer hen ad vejen, bøn ved nattetid, så sjælens begæringer altid stiger op til Gud, dette er den eneste sikkerhed, vi har. Således vandrede Enok med Gud. På denne måde vandt vort forbillede kraft til at vandre den tornefulde vej fra Nazaret til Golgata. ret

(248)  Kristus, den eneste syndfri, hvem Helligånden blev skænket uden grænser, erkendte bestandig sin afhængighed af Gud og hentede nye forråd fra kraftens og visdommens kilde. Hvor meget mere burde dødelige, fejlende mennesker føle deres trang til hjælp fra Gud hver time og hvert øjeblik. Hvor forsigtigt burde de ikke følge den ledende hånd, hvor omhyggeligt ikke gemme hvert ord, der er givet dem til vejledning og belæring. "Som trælles øjne følger deres herres hånd, som en trælkvindes øjne følger hendes frues hånd" sådan burde vore øjne hvile på Herren, vor Gud. Hans befalinger burde modtages med ubetinget tillid og adlydes med glæde og nøjagtighed." ret

næste kapitel