4. september - Sejrens vej

(249)  Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! - 1.Kor.15,57. ret

(249)  Intet kan være mere hjælpeløst, intet kan være mere afhængigt, end den sjæl, som føler sin egen intethed og sætter sin lid til frelsen ved en korsfæstet og opstanden frelser. En kristens liv er præget af kamp, af bestandig strid. Det er en kamp og en march mod målet. Men hver eneste lydighedshandling over for Kristus, enhver selvfomægtelse for hans skyld, enhver prøvelse, der er udholdt, hver sejr, der er vundet over fristelser, er et skridt fremad på vejen til den endelige sejrs herlighed. ret

(249)  Hvis vi har Kristus til vejleder, vil han føre os trygt hen ad den snævre vej. Vejen er måske ujævn og tornefuld; opstigningen er måske stejl og farlig; der er måske afgrunde både til højre og venstre; vi skal måske døje besværligheder på vor færd; når vi føler os svage, må vi dog kæmpe; når vi er modløse, bliver vi opfordret til at håbe; men med Kristus som vejleder farer vi ikke vild på vejen til det evige liv, det vil ikke mislykkes for os at nå trygt i havn til sidst. ret

(249)  Kristus har selv gået den knudrede vej foran os og har jævnet stien for vore fødder. Fromhedens snævre vej, den vej, Herrens genløste skal vandre, får lys fra ham, som er verdens lys. Når vi følger i hans fodspor, vil hans lys skinne over os og når vi genspejler det lys, vi låner fra Kristi herlighed, vil stien blive lysere og lysere, indtil højlys dag. ret

(249)  I begyndelsen kan vi måske mene, det ville være tiltalende at dyrke stolthed og verdslig ærgerrighed, men det ender i smerte og sorg. Selviske planer giver måske smigrende løfter og lokker med håbet om fornøjelser, men vi vil opdage, at vor lykke er forgiftet og vort liv gjort bittert ved forhåbninger, der har os selv til midtpunkt. Når vi følger Kristus, er vi trygge, for han vil ikke tillade mørkets magter at krumme et hår på vort hoved. Han vil bevare det, som er betroet til hans omsorg og ved ham, som elskede os, skal vi mere end sejre." ret

næste kapitel