At jeg må kende ham kapitel 254. Fra side 254.     Fra side 258 i den engelske udgave.ren side   tilbage

9. september - Og Jesus bad

(254)  Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud. - Luk.6,12. ret

(254)  Medens himmelens Majestæt var optaget af sin jordiske gerning, tilbragte han megen tid med inderlig bøn. Ofte tilbragte han hele natten på den måde. Han sørgede dybt, når han følte mørkets magt over verden, og han forlod den travle by og de larmende skarer for at søge sig et ensomt sted, hvor han kunne være i samfund med sin Fader. Oliebjerget var Guds Søns kæreste tilflugtssted. Tit, når skarerne havde forladt ham for at trække sig tilbage for natten, hvilede han ikke, skønt han var træt efter dagens møje.†&.. Mens byen lå stille hen og hans disciple havde trukket sig tilbage for at forfriskes ved søvn, opsteg hans guddommelige forbøn fra Oliebjerget til hans Fader om, at hans disciple måtte blive bevaret fra påvirkning af det onde, som de hver dag ville komme til at møde i verden, og om, at hans egen sjæl måtte få styrke og kraft til den kommende tids prøvelser og pligter. Hele natten, mens hans disciple sov, bad deres guddommelige lærer, mens nattens dug og rimfrost faldt på hans bøjede hoved.†&.. ret

(254)  Beretningen om Kristi eksempel er opbevaret til hans efterfølgere. Jesus var selv velsignelsens og kraftens kilde. Han kunne læge de syge og opvække de døde. Selv over stormene bød han, og de adlød ham; han var ubesmittet af fordærvelse og fremmed for al synd; dog led han under dødsangst og måtte hente hjælp og støtte fra sin Fader, og ofte bad han under gråd og med tårer. Han bad for sine disciple og for sig selv, idet han således gjorde sig til ét med dem i de fornødenheder, de svagheder og de mangler, som er fælles for mennesker. Han var mægtig i bønnen, uden vor faldne menneskenaturs lidenskaber, men omgivet af de samme svagheder, fristet på alle måder ligesom vi selv. ..... ret

(254)  Kristus, vort forbillede, vendte sig i disse angstens timer til sin Fader. Han var kommet til jorden for at kunne berede en vej, hvorved vi kunne finde nåde og kraft til at få hjælp i enhver nødens stund ved at følge hans eksempel gennem hyppig og inderlig bøn. Hvis præsterne ville følge Jesu eksempel, ville de blive fyldt med Helligåndens kraft og engle ville være ved deres side." ret

næste kapitel