At jeg må kende ham kapitel 258. Fra side 258.     Fra side 262 i den engelske udgave.ren side   tilbage

13. september - Hvordan er Gud?

(258)  Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer. - Es.54, 10. ret

(258)  Vi skal ikke blot betragte Gud som dommer og glemme, at han er vor kærlige Fader. Intet kan skade vor sjæl mere end dette, for hele vort åndelige liv formes efter vor opfattelse af Guds væsen. ..... ret

(258)  Lad os nu benytte os af de vidunderlige muligheder til at lære vor himmelske Fader at kende, han, som "elskede verden således, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes". ..... Hvilken vidunderlig kærlighed, at Gud, den evige Gud, har givet os den forrettighed at måtte henvende os til ham med fadernavnet! Ingen jordisk fader kunne tale mere indtrængende til et vildfarende barn end han, som er vor skaber, taler til synderen, Ingen menneskers kærlige medfølelse har nogen sinde fulgt den ubodfærdige med så milde opfordringer. ..... ret

(258)  Han har givet os sit løfte. Om også bjergene viger, om også højene rokkes, hans kærlighed viger ej fra hans folk, hans fredspagt rokkes ikke. Hans røst lyder: "Jeg elskede dig med evig kærlighed." Jer. 31,3. "Jeg forbarmer mig med evig kærlighed." Es 54,8. Hvor forunderlig er ikke denne kærlighed, at Gud nedlader sig til at borttage al årsag til tvivl og rådvildhed på grund af menneskelig frygt og svaghed og griber fat om den skælvende hånd, som rækkes ham i tro; og han hjælper os til at have fuld tillid ved sine gentagne forsikringer. Han har oprettet en bindende pagt med os på betingelse af vor lydighed, og han kommer os i møde i vor egen opfattelse af tingene. Vi mener, at en overenskomst eller et løfte fra vore medmennesker, hvis det bliver optegnet, stadig behøver en garant. Jesus har imødekommet al denne besynderlige frygt, og heri har bekræftet sine løfter med en ed: "Derfor, da Gud endnu tydeligere ville give forjættelsens arvinger til kende, at hans beslutning var urokkelig, indestod han derfor med en ed ..... " Kunne vor Herre gøre mere for at styrke vor tro på hans løfter?" ret

næste kapitel