At jeg må kende ham kapitel 259. Fra side 259.     Fra side 263 i den engelske udgave.ren side   tilbage

14. september - En kærlig og barmhjertig fader

(259)  Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham. - Sl.103,13. ret

(259)  Vi burde betragte vor Gud som en kærlig, barmhjertig fader. At tjene Gud burde ikke anses for at være en sørgelig og opslidende opgave. Det burde være en glæde at tilbede Herren og få del i hans tjeneste. Når Guds folk tænker over frelsesplanen, må deres hjerter bevæges af kærlighed og taknemmelighed. … ret

(259)  Gud vil ikke, at hans børn, for hvem der er givet så stor en frelse, skulle handle, som om han var en hård og krævende arbejdsgiver. Han er deres bedste ven og når de tilbeder ham, regner han med at være hos dem for at velsigne og trøste dem og fylde deres hjerter med glæde og kærlighed. Herren ønsker, at hans børn skal finde behag i deres tjeneste for ham og få mere glæde end besvær af hans gerning. Herren ønsker, at de, som kommer for at tilbede ham, skal gå fra ham med værdifulde tanker om hans omsorg og kærlighed, så de kan føle sig opmuntrede under alle dagliglivets beskæftigelser og få nåde til at handle ærligt og trofast i alle retninger…. ret

(259)   ..... Vi vanærer Gud, når vi kun betragter ham som en dommer, der er parat til at fælde dom over os og glemmer, at han er en kærlig Fader. Hele vort åndelige liv formes ved vor opfattelse af Gud og hvis vi nærer fejlagtige meninger om hans egenskaber, vil vor sjæl være med til at støtte uretten. Vi burde i Gud se én, som længes inderligt efter menneskenes børn og higer efter at gøre godt imod dem. ..... Gennem hele skriften fremstilles Gud som én, der kalder, bejler med sin rige kærlighed til sine vildfarne børns hjerter. Ingen jordisk fader eller moder kunne have en sådan tålmodighed med deres børns fejl og fejltagelser, som Gud har det med dem, han søger at frelse. Ingen kunne henvende sig mere indtrængende til overtræderen. Fra intet menneske har der nogen sinde lydt en kærligere bøn til den vejfarende end fra ham. Burde vi så ikke elske Gud og vise vor kærlighed ved ydmyg lydighed? Lad os vogte over vore tanker, vore handlinger og vor indstilling til Gud, thi alle hans løfter udspringer kun af hans ufattelige kærlighed. ret

næste kapitel