At jeg må kende ham kapitel 27. Fra side 27.     Fra side 33 i den engelske udgave.ren side   tilbage

27. januar - Et liv uden synd

(27)  Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. - Hebr.4,15. ret

(27)  Lad os betragte, hvor meget det kostede vor frelser at holde ud i kampen for vor skyld mod den listige, ondskabsfulde fjende ude i ørkenen. Satan vidste, at alt afhang af, om det lykkedes ham at overvinde Kristus med sine mangfoldige fristelser. Satan vidste, at frelsesplanen ville blive gennemført, at hans magt ville blive berøvet ham og at hans undergang ville være vis, dersom Kristus udholdt den prøve, som Adam ikke formåede at bestå. Satans fristelser var et effektivt middel til at svække menneskets natur, for mennesket kunne ikke holde stand mod deres mægtige indflydelse. Men på menneskets vegne og som menneskets talsmand holdt Kristus ud i den svære kamp, idet han helt og fuldt støttede sig til Guds kraft for at kunne blive et fuldkomment eksempel for os. Der er håb for mennesket ..... Det står til os at sejre, ligesom Kristus sejrede. Han fastede fyrretyve dage og led sultens bitre kvaler. For vor skyld led Kristus langt mere, end vi kan fatte og forstå og vi burde for vort eget vedkommende være glade for vore prøver og lidelser for Kristi skyld for at kunne sejre, ligesom Kristus sejrede og blive ophøjet til vor forløsers trone ..... ret

(27)  Vi har alt at vinde i striden med vor mægtige fjende og vi tør ikke et øjeblik vove at give efter for hans fristelser. Vi ved, at det ikke er muligt for os at sejre i vor egen kraft; men ligesom Kristus ydmygede sig selv og påtog sig vor natur, kender han også vort behov og har selv udholdt de største fristelser, som mennesker kan blive udsat for; han har besejret fjenden ved at modstå hans tilskyndelser, for at vi kan lære, hvorledes vi kan blive sejrvindere. Han var iklædt et legeme ligesom vort og led i enhver henseende, som mennesket må lide, ja, endda meget mere. Det vil aldrig blive krævet af os, at vi skal lide, som Kristus led, for det var ikke et menneskes synder, der blev lagt på Kristus, men hele verdens. Han talte ydmygelse, skændsel, lidelse og død, for at vi ved at følge hans eksempel kan arve alle ting. ret

næste kapitel