At jeg må kende ham kapitel 273. Fra side 273. Fra side 277 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(273) for at jeres prøvede tro - som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild - må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. - 1.Pet. 1,7 ret (273) Lad os tro på Jesus, stole ubetinget på ham, omend vi måske skal prøves som ved ild. ..... Vi kan komme til at elske Kristus højere og forøge vor evne til at elske ham ved at beskue ham og tale om hans kærlighed. Opøv dig i at tale med Frelseren, når du er alene, når du går hen ad vejen, og når du arbejder. Lad lov og tak stige op til Gud, fordi Jesus elsker dig, og du elsker Jesus. ..... ret (273) Vor Herre Jesus gav sig selv som offer for os. Han kender os, og han ved, hvad vi netop trænger til. Prøvelser varer kun til en tid. Lad dit hjerte få nyt mod ved troen. Vi må ikke betragte prøvelser som en straf. Kristus er den, som bærer vor synd. Han er vor forsoner, og han ønsker at rense os fra al urenhed. Det er hans hensigt at give os del i sin guddommelige natur ved at få retfærdighedens fredsfrugter til at udvikle sig i os. Selve den kendsgerning, at vi er kaldede til at tale prøvelser, beviser, at vor Herre Jesus i os ser noget meget dyrebart, som han vil skal udfolde sig. Hvis han ikke så noget, hvorved vi kunne herliggøre hans navn, ville han ikke spilde tiden med at forædle os. Vi gør os ingen særlig ulejlighed med at pode brombærranker. Kristus kaster ikke værdiløse stene i sin smelteovn. Det er kostbar malm, som han prøver dér. Han ser, at lutringsprocessen vil frembringe en genspejling af hans eget billede. Vær tillidsfuld, fuld af håb og styrke i Herren og i kraft af hans magt. Han elsker dig. Hør, hvad han siger: "Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg." Åb 3,19. Han er ikke gået dig forbi som uværdig til prøvelse. ret (273) Hvad bliver så resultatet af denne lutring? At I må "blive til pris og herlighed og ære, når Kristus åbenbares". Hvor dyrebart for sjælen er ikke ét bifaldende ord, som lyder fra Frelserens mund. Vi forstår måske ikke alt nu, men der kommer den dag, hvor vi mere end forstår, hvor vi skulle se, ligesom vi selv bliver set, og fatte, at prøvelsen har forskaffet os en langt rigere og evig tildeling af herlighed." ret |