At jeg må kende ham kapitel 28. Fra side 28. Fra side 34 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(28) Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. - Hebr.2,16. ret (28) Vi behøver ikke at betragte Kristi lydighed som noget særegent eller mene, at han var særlig udrustet til at vise lydighed på grund af sin særlige guddommelige natur, for han stød over for Gud som menneskets repræsentant og blev fristet som menneskets stedfortræder og forløser. Dersom Kristus havde en særlig kraft, som det ikke er menneskets forret at have, ville Satan have draget fordel deraf. Det var Kristi opgave at fravriste Satan hans krav om kontrol over mennesket, og han kunne kun gøre det på den måde, som han kom på: som et menneske, fristet som et menneske, der udviste et menneskes lydighed. ret (28) Jeg ville ønske, at vi kunne fatte betydningen af ordene: Kristus, "der selv er blevet fristet og har lidt". Hebr 2,18. Selvom han var fri for syndens besmittelse, gjorde hans hellige naturs fine følsomhed dog berøring med det onde usigelig smertefuld for ham. Alligevel mødte han i sin menneskevorden ærkerivalen ansigt til ansigt og modstod alene den fjende, der begærede hans trone. Kristus kunne ikke med så meget som en tanke ledes til at give efter for fristelsens magt. I menneskenes hjerter finder Satan et eller åndet sted, hvor han kan få fodfæste; et eller åndet syndigt begær næres, og ved hjælp af dette kan hans fristelser udøve deres magt. Men Kristus sagde om sig selv: "Thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til." Joh 14,30. ret (28) Alle Kristi efterfølgere må møde den samme ondskabsfulde fjende, som angreb deres Mester Med enestående dygtighed tilpasser han sine fristelser efter deres forhold, deres, temperament, deres samtale og moralske særpræg, deres stærke lidenskaber. Når han henviser til verdslige fornøjelser, vinding og hæder, hvisker han altid i menneskenes øren: "Alt dette vil jeg give,dig, hvis du vil gøre, hvad jeg siger dig." Vi må se på Kristus; vi må stå imod, som han stod imod; vi må bede, som han bad; vi må lide, som han led, dersom vi ønsker at sejre, som han sejrede. ret |