At jeg må kende ham kapitel 280. Fra side 280.     Fra side 284 i den engelske udgave.ren side   tilbage

5. oktober - Herren er min hjælper

(280)  Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,« så vi frimodigt kan sige: »Herren er min hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et menneske gøre mig? - Hebr. 13,5.6. ret

(280)  Vi må hver dag og hver time kæmpe troens gode strid. Du vil komme til at møde mange prøvelser, men hvis du bærer dem med tålmodighed, vil de forædle, lutre og højne dig åndeligt. ..... Der er store trængsler i vente for verden, og Satans magter sætter af alle kræfter, de onde magter, i gang med at skabe lidelse, ulykker og ødelæggelse. Det er hans opgave at fremkalde al den elendighed over mennesker, som det er ham muligt. Jorden er skuepladsen for hans værk, men han holdes i tømme. Han kan ikke gå videre, end Herren tillader. ret

(280)  Hvor nådig er ikke vor Herre! "Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig." Hebr 13,5. "Se, i mine hænder har jeg tegnet dig." Es 49,16, ... "Jeg vil ikke efterlade jer faderløse." Joh 14,18. Helligånden får man, når man beder om den. Tænk kun på dette: han er mere villig til at give Helligånden til dem, der beder ham, end forældre er det til at give deres børn gode gaver. Lad os da fryde os, lad os være glade. Lad os ikke se på mørkets magters djævelske værk, indtil håbet og modet svigter. Jesus lever, og vi må lade vor tro trænge igennem mørket ..... og hvile i lyset, glæde os ved lyset fra Retfærdighedens Sol. ret

(280)  Jesus lever for at gå i forbøn for os. Mens mørket og dunkelheden lukker sig om verden, er vort liv kun trygt, når det er skjult med Kristus i Gud. Vor dyrebare frelser! Hele vort håb om evigt liv har ham til midtpunkt. Lad os da tale om tro, lad os da tale om håb, tale om mod og sprede lys til alle sider. "I er verdens lys " siger Kristus. "En by, der ligge på et bjerg. ..... Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må ..... prise jeres Fader, som er i Himlene." Matt 5,14-16. Troen må trænge gennem den mørkeste sky. Enfoldig og inderlig tillid til Gud vil herliggøre hans navn, og i denne tillid kan I alle blive til lys i Herren. Herren være priset! Pris ham og lovsyng Gud for hans ubeskrivelige kærlighed." ret

næste kapitel