At jeg må kende ham kapitel 281. Fra side 281. Fra side 285 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(281) Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres råb og Frelser dem. - Sl. 145,18.19. ret (281) Jeg vil gerne henlede jeres opmærksomhed på de dyrebare løfter i Guds ord. Ikke alle Guds børn har de samme kræfter, det samme temperament, den samme tillid og det samme mod. Jeg er virkelig glad for, at vore følelser ikke er noget bevis på, at vi ikke er Guds børn. Fjenden vil friste jer til at mene, at I har begået ting, som har skilt jer fra Gud, og at Gud ikke længere elsker jer, men vor Herre elsker os stadig, det kan vi vide ud fra de ord, som han har ladet nedskrive netop med henblik på de situationer, I befinder jer i. "Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." 1Joh 2,1. "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra af uretfærdighed." 1Joh 1,9. ..... ret (281) Gud elsker jer, og den dyrebare frelser, som gav sig selv hen for jer, vil ikke støde jer bort, fordi I fristes og i jeres svaghed er blevet overvundet. Han elsker jer stadig. ret (281) Peter fornægtede sin Herre i prøvelsens time, men Jesus forkastede ikke sin stakkels discipel. Skønt Peter hadede sig selv, elskede Herren ham, og efter sin opstandelse kaldte Herren ham ved navn og sendte ham et budskab som udtryk for sin kærlighed. Hvor har vi dog en venlig, kærlig, medlidende frelser! Og han elsker os, selv om vi fejler. ret (281) Vrist dig ikke ud af din kære frelsers arme ved dine bekymringer, men hvil tillidsfuldt i tro. Han elsker dig og har omhu for dig. Han velsigner dig og vil give dig sin fred og nåde. Han siger til dig: "Dine synder er forladt." Du må måske kæmpe med legemlig skrøbelighed, men det er intet bevis på, at Herren ikke arbejder på din side hver dag. Han vil skænke dig et rigt mål af nåde. Lad din sjæl tilegne sig Guds gode løfter. Jesus er til stadighed vor ven, som aldrig svigter, og han ønsker, at du skal have tillid til ham. ..... Se bort fra dig selv og betragt Kristi fuldkommenhed." ret |