At jeg må kende ham kapitel 284. Fra side 284.     Fra side 288 i den engelske udgave.ren side   tilbage

9. oktober - At leve efter Guds lov

(284)  Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham. - Matt. 11,27 ret

(284)  Jesus kom for at åbenbare Guds væsen ved i et og alt at leve efter Jehovas hellige lov. Hver gang han underviste sine disciple og folket, søgte han at klarlægge lovens grundsætninger tydeligt. Ved selv at adlyde loven gav han livets almindelige pligter en hellig betydning. Han levede som et menneske blandt mennesker. ..... Han levede blandt folket, han delte deres fattigdom og deres sorger. Han højnede livet i alle dets små tildragelser ved at vise mennesker Guds herlighed og ved at lægge alt ind under sin Faders vilje. Hans liv var præget af den højeste kærlighed til Gud og inderlig kærlighed til hans medmennesker. ..... ret

(284)  Hans liv var fra først til sidst præget af selvfornægtelse og selvopofrelse. På Golgatas kors bragte han sig selv som det store offer for alle mennesker, så hele verden kunne få frelse, hvis de selv ville det. Kristus var skjult i Gud, og Gud blev åbenbaret for verden i sin Søns skikkelse. ..... ret

(284)  Kærligheden til en fortabt verden viste sig hver dag og ved enhver handling i hans liv. De, der har fået Andens gave, vil arbejde efter de samme retningslinjer som Kristus. I Kristus åbenbarede Guds lys og kærlighed sig i menneskelig natur. Intet menneske har nogen sinde haft et så følsomt sind som Guds, syndfri, hellige Søn, der stod som repræsentant for, hvad mennesker kan blive ved at få del i den guddommelige natur. Til dem, der tror på Kristus som deres personlige frelser, skænker han sine egenskaber og tildeler dem sin kraft. Til dem, der kommer til ham med deres byrde af sorg, skuffelser og prøvelser, giver han hvile og fred. Det er ved Kristi nåde, at sjælen kommer til at se sin trang tik at omvende sig til Gud ….. Og ved troen bringes til at se hen til Kristus og forstå, at hans offer er stort nok til helt og fuldt at frelse alle dem, der kommer til Gud ved ham. ….. Lad os åbne vort hjerte, så vi kan modtage den kærlighed, som er af så stor betydning for os, at vi burde udvikle den for at kunne overholde Guds bud." ret

næste kapitel