At jeg må kende ham kapitel 289. Fra side 289. Fra side 293 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(289) Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! - Joh. 14,15. ret (289) Lad dette punkt blive fastslået for alle: Hvis vi tager imod Kristus som vor frelser, må vi også tage imod ham som vor hersker. Vi kan ikke få forvisningen, den fuldkomne tillid,til Kristus som vor frelser, hvis ikke vi anerkender ham og er lydige mod hans befalinger. På den måde beviser vi vor troskab mod Gud. Så er der kommet den ægte klang i ,vor tro. Den virker ved kærlighed. Sig af dit ganske hjerte: "Herre, jeg tror, at du er død for at frelse min sjæl. Når du har værdsat min sjæl så højt at du har villet give dit liv for mit, så vil jeg give mit liv med alle dets muligheder i al min svaghed,i din varetægt." Viljen må bringes i fuldkommen harmoni med Guds vilje. ret (289) I dag lyder indbydelsen: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle." Matt 11,28-29. Kristus har hvile til alle dem, der vil bære hans åg og lære hans ydmyghed og sagtmodighed. Her lærer vi beherskelse og lydighed, og heri skal vi finde hvile. Gud ske lov, at vi i ydmyghed og lydighed finder netop det, som vi trænger så meget til - den hvile, som findes i tro og tillid og fuldkommen fortrolighed. Vi, skal ikke danne os et knugende åg til vor hals. Lad os tage Kristi åg på os og i fuldkommen lydighed trække sammen med ham. ..... ret (289) "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed." Joh 15,10,.Det er dette åg, Kristus opfordrer os til at bære lydighedens åg. Vi kan jo sige: "Herre, jeg tager dig på ordet; jeg tager imod dit løfte. Jeg kommer til dig, fordi jeg trænger til dig som en personlig frelser. Kristus må bo i mig Jeg er afhængig af dig. Du er min." Kristus siger: "Den, som har mine befalinger og holder dem," ikke blot foregiver at gøre det, men gør det af ganske sind, hjerte, sjæl og styrke "han er den, som elsker mig." Joh 14,21. Dette er den sande prøve for sindet. Vi må være ordets gørere." ret |