29. januar - Golgatas kors

(29)  Og da de var kommet til det sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. - Luk.23,33. ret

(29)  Fra Golgatas kors udgår en dragende kraft, som siger os, hvorfor vi burde elske Kristus nu, og hvorfor vi burde betragte ham som den første og sidste og bedste i alt. Vi burde indtage vor rette plads i ydmyg anger ved korsets fod. Vi kan lære ydmyghedens og sagtmodighedens lektie, hvis vi drager op til Golgata, og når vi betragter korset, ser vi vor lidende frelser i sjæleangst, Guds Søn døende; den retfærdige for den uretfærdige. Se ham, der kunne tilkalde hjælp fra legioner af engle med et ord, blive gjort til genstand for spøg og lystighed, for forhånelse og had. Han giver sig selv som et offer for synden. Da han blev forhånet, truede han ikke; da der lød falske anklager imod ham, åbnede han ikke sin mund. På korset beder han for sine mordere. Han døde for dem. Han betaler en uendelig stor pris for hver eneste en af dem. Han ønsker ikke at miste én af dem, som han har købt for så stor en pris. Han giver sig selv hen til at blive slået og pisket uden at klage. Og dette offer, der ikke beklager sig, er Guds Søn. Hans trone er fra evighed af, og der er ikke ende på hans kongedømme. … Se oh, se, se på Golgathas kors; betragt det kongelige offer, som lider for din skyld. …. ret

(29)  Guds Søn blev forkastet og foragtet for vor skyld. Kan du, når du betragter korset og med troens øje ser Kristi lidelser, beklage,dig over dine lidelser, dine prøvelser? Kan du nære hævn til dine fjender i dit hjerte, medens Kristi bøn for dem, der bespotter ham, dem, der myrder ham, lyder fra hans blege, skælvende læber: "Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør." Luk 23,34. ret

(29)  Vi må ikke vige tilbage for den dybe ydmygelse og fornedrelse, som Guds Søn underkastede sig for at kunne løfte os op fra syndens fornedrelse og trældom og give os sæde ved sin højre hånd. Vi må skjule vort eget jeg i Jesus Kristus og lade ham vise sig i vor tale og vort væsen som den eneste, der er helt fuldendt og den herligste blandt ti tusinder! Vort liv og vor optræden vil vidne om, hvor højt vi skatter Kristus og den frelse, han har udviklet for os til en så stor pris for ham selv. Når vi bestandig ser hen til ham, der er gennemboret for vore synder og tynget af vore smerter, da får vi kraft til at ligne ham. Vi skal i et villigt og lykkeligt fangenskab lænke os til Jesus Kristus. Det er på høje tid, at vi helliger de få kostbare timer, der er tilbage af vor prøvetid, til at tvætte vor karakters klædebon og gøre den hvid i Lammets blod, så at vi kan være blandt den hvidklædte skare. ret

næste kapitel