At jeg må kende ham kapitel 291. Fra side 291.     Fra side 295 i den engelske udgave.ren side   tilbage

16. oktober - Guds moralske spejl

(291)  Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning. - Jak. 1,25. ret

(291)   I Düsseldorf skiftede vi tog og blev nødt til at vente to timer på jernbanestationen. Her fik man lejlighed til at studere den menneskelige natur. Damerne kom ind, tog overtøjet af og betragtede så sig selv fra alle sider for at se, om deres påklædning var ulastelig. Derpå måtte de have lidt ekstra pudder på ansigtet. De dvælede længe foran spejlet for at ordne deres ydre klædedragt tilfredsstillende, så deres udseende kunne være det bedst mulige, når menneskers øjne så på dem. Jeg tænkte på Guds lov, det store moralske spejl, hvori synderen må betragte sig selv for at opdage manglerne i sin karakter. Hvis alle ville studere Guds lov, karakterens moralske målestok lige så flittigt og kritisk, som mange studerer deres ydre fremtræden ved hjælp af et spejl, og med det formål at rette og omdanne enhver brist i karakteren, hvilke forvandlinger ville man så ikke med sikkerhed kunne vente at se. Thi hvis nogen er ordets hører, men ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl; når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Jak. 1,23-24. ….. ret

(291)  Der er mange, der kommer til at se deres egne mangler, når de ser ind i Guds moralske spejl, hans lov, men de har hørt så mange gange, at det eneste, der betyder noget, er at tro, ..... så når de har dristet sig til at se ind i spejlet, går de straks bort igen med alle deres fejl i behold og med disse ord: Jesus har udrettet det hele for os. Disse er eksempler på den person, Jakob har tegnet for os manden, der ser sig selv og går bort og glemmer, hvad slags menneske han var. ..... Tro og gerninger er de to årer, man må bruge for at tvinge båden op mod verdslighedens, hovmodets og forfængelighedens strøm; og hvis man ikke benytter dem, vil båden drive med strømmen til fortabelse. Måtte Gud hjælpe os til at have omsorg for den indre prydelse, til at være lige så omhyggelige med at bringe hjertet i orden, som når vi ordner vort ydre." ret

næste kapitel