At jeg må kende ham kapitel 296. Fra side 296.     Fra side 300 i den engelske udgave.ren side   tilbage

21. oktober - Det sande forbillede

(296)  Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde. - Es. 8,20. ret

(296)  Der findes guddommelig nåde for alle, som vil tage imod den, men alligevel er der også noget, vi selv skal gøre. ..... Der er en opgave vi må udrette for at blive egnede til at være sammen med englene. Vi må blive som Jesus, fri for syndens besmittelse, Han var alt det, han forlanger, at vi skal være; han var et fuldkomment forbillede for barndommen, for ungdommen og for den voksne alder. Vi må mere nøje lægge mærke til dette forbillede. ret

(296)  Jesus var Himmelens Majestæt, men dog nedlod han sig til at tage små børn i sine arme og velsigne dem. Han, som englene tilbeder, lyttede med den ømmeste kærlighed til deres pludren og lovprisning. Vi må ligne ham i hans ædle værdighed, mens vore hjerter mildnes og betvinges af den guddommelige kærlighed, der boede i Kristus. ..... ret

(296)  Der ligger et arbejde foran os med at omdanne vort sind efter det guddommelige forbillede. Vi må opgive alle dårlige vaner. Den urene må blive ren af hjertet, den egenkærlige må opgive sin egenkærlighed, den hovmodige må skaffe sig af med sin stolthed, den selvtilfredse må overvinde sin selvtilfredshed og forstå, at uden Kristus er han intet. Hver enkelt af os vil blive fristet hårdt. Vor tro vil blive prøvet til det yderste. Vi må have en levende forbindelse med Gud. Vi må have del i guddommelig natur, så skal vi ikke blive ført vild af fjendens påfund og skal undfly den fordærvelse som er i verden på grund af lysten. ret

(296)  Vi må være fast forankrede i Kristus, rodfæstede og grundfæstede i troen. Satan arbejder ved andres hjælp. Han udvælger dem, der ikke har drukket af livets vand, og hvis sjæle tørster efter noget nyt og fremmed, og som altid er rede til at drikke af en hvilken som helst kilde, de træffer på. Der vil lyde røster, som siger: "Se, her er Kristus," eller "Se, der er han," men vi må ikke tro dem. Vi har umiskendelige beviser for, at det er den sande hyrdes stemme, der kalder på os. Han siger: "Jeg har holdt min Faders befalinger!" Han fører sine får ad den ydmyge lydigheds vej til Guds lov, men han tilskynder dem aldrig til at overtræde loven…. ret

(296)  Ingen behøver at blive bedraget. Guds lov er lige så hellig som hans trone. Hvert eneste menneske som er født ind i verden, skal dømmes efter den. Der er ingen anden norm som karakteren kan prøves ved." ret

næste kapitel