At jeg må kende ham kapitel 297. Fra side 297. Fra side 301 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(297) Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke! - 1. Kor. 16,13 ret (297) At adlyde Guds sandhed og at leve af hvert Guds ord er det eneste, som kan hjælpe enhver af os til at stå fast i disse onde tider. Satan spiller sit spil om sjælens liv. ..... ret (297) Inden for alles rækkevidde findes der muligheder og fordele, som kan styrke de moralske og åndelige kræfter. Sindet kan udfolde sig og forædles og burde bringes til at dvæle ved det himmelske. ..... Hvis ikke det har retning mod Himmelen, bliver det et let bytte for Satans fristelser til at tage del i verdslige planer og foretagender, som ikke har nogen særlig forbindelse med Gud. Og hele ens iver og optagethed og rastløse energi og feberagtige higen lægges i dette arbejde, og Djævelen står ved siden af og ler over at se mennesker bestræbe sig så utrætteligt for noget, de aldrig kommer til at vinde, noget, som glider dem af hænde. ..... Planer og projekter, som Satan har opfundet, fanger sjælen ind, og stakkels bedragne mennesker går med bind for øjnene deres egen undergang i møde. ..... ret (297) Der findes et værn mod Satans list og bedrag, og det er sandheden, som den findes i Jesus. Den sandhed, som er indplantet i hjertet, næret ved årvågenhed og bøn og næret ved Kristi nåde, vil give os den rette dømmekraft. Sandheden må bo i hjertet, dens kraft må føles trods al Satans lokkende fortryllelse, og både du og jeg må gøre den erfaring, at sandheden kan rense, lede og velsigne sjælen. ..... ret (297) Fjenden er på sporet af enhver af os, og hvis vi ønsker at modstå de fristelser, som angriber os indefra og udefra, må vi forvisse os om, at vi er på Herrens side, at hans sandhed bor i vore hjerter, at den holder vagt over vore sjæle og er rede til at slå alarm og kalde os til våben mod enhver fjende. Uden dette forsvar midt iblandt usete fjender vil vi være som piletræet, der bøjer sig for blæsten, vi vil drives og omtumles af vinden. Men hvis Kristus bor i sjælen, kan vi være stærke i Herren og i hans krafts styrke." ret |