23. oktober - Fyldte med hans fylde

(298)  Og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde. - Ef. 3,19. ret

(298)  Der findes mange, som mener, at det er umuligt at undfly syndens magt, men forjættelsen lyder, at vi kan fyldes med hele Guds fylde. Vi sigter mod et for lavt mål. Målet er meget højere oppe. Vort sind trænger til at udvikle sig, så vi kan forstå betydningen af Guds væsen. Vi burde være taknemmelige over, at vi ikke er overladt til os selv. Guds lov er det ophøjede forbillede, som vi skal nå til. .?& Vi må ikke vandre efter vore egne planer,†& men vi skal følge i Kristi fodspor. ret

(298)  Den opgave at sejre er lagt i vore hænder, men vi skal ikke sejre i vort eget navn eller ved egen kraft, for af os selv. kan vi ikke holde Guds bud. Guds Ånd må hjælpe vor skrøbelig: hed. Kristus har ofret sig for os og er gået i borgen for os. For vor skyld er han blevet til synd, så at vi kunne blive, Guds retfærdighed ved ham. Ved troen på hans navn indgyder han os sin retfærdighed og den blive en levende grundregel i vort liv. ..... Kristus skænker os sin syndfri natur og fremstiller os for Faderen i sin egen renhed. ret

(298)  Vi kan ikke selv skaffe os retfærdighedens klædning, thi profeten siger: "Som en tilsølet klædning er al vor retfærd." Es 64,5. Der findes intet i os, hvor med vi kan klæde sjælen, så dens nøgenhed ikke ses. Vi skal få retfærdighedens kjortel, der er vævet på Himmelens væv, selve Kristi retfærdigheds pletfri klædning. Vi skal sige: "Han døde for mig." Han har min sjæls vanære, for at jeg i hans navn kunne sejre og blive ophøjet til hans trone. ret

(298)  Det er en forrettighed for Guds børn at kunne blive fyldt med hele Guds fylde. "Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evighed." Ef 3,20-21." ret

(298)  Disse veje er tydeligt adskilte og fører i modsatte retninger. Den ene fører til evig død, den anden til evigt liv. Den ene er bred og jævn, den anden smal og besværlig. På samme måde er de skarer, der vandrer ad dem, forskellige af indstilling i deres liv, i deres påklædning og samtale. ret

næste kapitel